Fiskerdrengen og Emily

Der er godt fat i danskernes og Københavns historie i denne bog. Læseren får et udmærket indblik i hverdagslivet for folk i små kår på landet og i byen gennem fiskerdrengen Søren, der bor hos sin moster og onkel og drømmer om et liv i den stolte danske flåde. Ligeledes ses cirkuslivet og momentvist de riges hverdag gennem kunstryttersken Emily. Og sammen oplever de to englændernes voldsomme angreb på København i 1807, hvor bomberegnen over blandt andet Holmen og Rundetårn i særlig grad vil gøre indtryk på børn, der kender København. Med denne interessante setting er det ekstra ærgerligt, at bogens karakterer og fortælleform ikke fungerer. Sørens og Emilys oplevelser fænger kun rigtigt, når der fortælles om deres fortid, og de er begge for skiftende og for lidt troværdige til rigtigt at være interessante for læseren. Der er desværre alt for mange uforståelige handlinger fra karakterernes side til, at man som læser kan føle sig grebet af deres oplevelser. Og så har bogen den let støvede fortælleform, som giver læseren en fornemmelse af pligt. Det virker, som om forfatteren brænder for Danmarkshistorien, mens karaktererne kun er med som appetitvækkende garniture. Når det for tydeligt skinner igennem, at målet er at proppe historiekundskab ned i halsen på uinteresserede elever ved hjælp af sukkerglasering, bliver resultatet ofte derefter. Hvis historieskrivningen skal blandes med litteratur, så skylder man læseren, at begge ingredienser har samme høje kvalitet.