Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Firmaer leverer energiundervisningen

Elselskabernes konsulenter indtager skolekøkkenet og lærer børnene, hvordan man et æg i en spiseskefuld vand, og Shell udgiver undervisningsmateriale om energi. En ny bog sætter kritisk lup på samarbejdet mellem skoler og private på energiområdet.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
9. november 2004, kl. 14:56

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"I projekt Grønt Flag/grøn skole bliver eleverne aktører, og det indgår i projektet, at de for eksempel kan formidle arbejdet med energibesparelse til den lokale avis. På den måde gør eleverne nogle erfaringer med at være aktører i samfundet, men udfordringen er, at man skal passe på ikke at bruge eleverne til et bestemt formål. Hvis de for eksempel samler batterier ind uden at have forstået formålet, så er der jo ikke nogen læring i det", siger lektor Monica Carlsson, Danmarks Pædagogiske Universitet, som har redigeret bogen 'Samarbejde om bæredygtig udvikling' sammen med lektor Birgitte Hoffmann fra Danmarks Tekniske Universitet.

De har set på syv cases, hvor undervisningen i energi-emner sker i samarbejde med organisationer og firmaer. Og de har oplevet lærere, der var dybt engagerede i emnet og brugte de gratis materialer i en større sammenhæng og lærere, der fortæller eleverne om de interesser, de eksterne aktører repræsenterer. Men de har også oplevet det modsatte:

"Somme tider skal et besøg på Elmuseet indgå i en social sammenhæng, for eksempel en klasserejse fra Sjælland til Jylland. Og når det ikke indgår i en faglig sammenhæng, så har den viden, eleverne får, svært ved at forankre sig bagefter", påpeger Monica Carlsson, som dog ser oplagte potentialer i samarbejdet:

"Kvaliteten ved de eksterne aktører er netop, at de kommer med andre synsvinkler end dem, som i forvejen er repræsenteret i skolen. Men de skal have det nødvendige kritiske, modspil fra skolerne. Nesa og Shell fremstiller for eksempel sig selv som producenter, der via teknologi bidrager til at løse energiproblemer i samfundet. Men de glemmer at pege på, at de har økonomiske interesser, som bidrager til problemerne. Vi mener, det ville kvalificere undervisningen, hvis lærerne støttede eleverne i at stille spørgsmål såsom: Hvad er det her for en type aktør? Hvorfor handler de, som de gør? Hvad er det, de vil have os til?".

'Samarbejde om bæredygtig udvikling' er netop udkommet på DPU's forlag.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Firmaer leverer energiundervisningen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS