Ved juletid udgav Søndagsavisen Fri, frisk og gratis en bog, som vel var beregnet til at blive årets mandelgave. Pressemeddelelsen lover, at 'bogen byder på timers underholdning - for alle aldersgrupper'.
Og nu, hvor vi er midt i prøvelsernes tid på alle landets skoler, vil det måske være et kærkomment bidrag til de virkelige prøvelser, hvis man kunne forsøde sin egen tilværelse eller elevernes med lidt fremmed.
Bogen består af 44 fristile (alene ordet!), som Søndagsavisen har valgt ud efter en konkurrence om, hvem der skrev årets sjoveste og mest charmerende fristile. 1.000 sendte bidrag ind. Som pressemeddelelsen siger: Danske skoleelevers stile er god underholdning (!). Det er en ægte dansk kulturskat, der hidtil har været forbeholdt skolelærerne (!).
Kors, hvor er den holdning fladpandet og kedsommelig. Det er den slags fordomme, vi skal bruge oceaner af tid på at få forældre, politikere og professionelle menere til at indse det forvrøvlede i.
Egentlig ville jeg helst forbigå denne måske meget harmløse udgivelse i dyb tavshed, men den lægger alligevel op til noget principielt, nemlig spørgsmålet om, hvordan vores og børnenes arbejde vurderes i det, vi vel må kalde den brede offentlighed. I dag er det de gammeldags 'fristile', i morgen er det noget andet. Det viser, hvor lang vej der er igen.
Så mens vi knokler med at få moderniseret skolens arbejde, kan folk proppe sig med produktet som slappe vittigheder til en halvtam fest - på bedste populistiske vis.
Velbekomme.
Fireogfyrre friske fristile
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.