1. Hvad skal fremtidens skole indeholde?
2. Hvad må fremtidens skole ikke indeholde?
3. Hvad skal fremtidens læreruddannelse indeholde?
4. Hvad må fremtidens læreruddannelse ikke indeholde?
Lærerstuderende Rasmus Ipsen
1: »En stor vision. I stedet for alle de plasterløsninger. Det er vigtigt, at man får hele mennesker ud«.
2: »Firkantspædagogik. Og så skal man lade være med at lave store diskussioner ud af små ting som for eksempel evalueringerne«.
3: »Flere resurser. Vi er for mange på holdene, og typisk må tre studerende sidde på gulvet. Der er for lidt respekt for læreruddannelsen«.
4: »Man må ikke hæmme underviserne så meget, at de gode bliver skræmt væk. Det er jeg bange for, at de er i gang med i øjeblikket«.
Lærerstuderende Anders Tuesen
1: »Et dannelsesfag, der sammensmelter religion og samfundsfag i et filosofisk baseret fag. Det skulle give eleverne en social ansvarlighed, som ikke er politisk«.
2: »Ekstraundervisning og højere klassekvotienter er den forkerte vej at gå«.
3: »En større konkretisering af praktikken. Det bliver meget sådan: 'hovsa, nu skal vi ud i praktik'«.
4: »Det kan jeg ikke komme med noget bud på«.
Lærerstuderende Karina Gillesberg
1: »Gode lærere, der er i stand til at blive ved med at udvikle sig«.
2: »Nationale bestemmelser for, hvor langt bestemte fag skal nå«.
3: »Praktikken skal opprioriteres, den er alt for kort nu. Og så skal der flere resurser til«.
4: »Lærere, der ikke er kompetente til at undervise. Man skal være dygtig for at uddanne dygtige lærere«.
Fire spørgsmål til tre studerende
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.