Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Finsk lærer underviste finske børn i Al Hol-lejren online

En finsk lærer, Ilona Taimela, kan først nu fortælle, at hun i næsten et år underviste finske børn i Al Hol-lejren i Syrien via WhatsApp, mens de finske myndigheder arbejdede på at få børnene hjem til Finland.

Foto: Arkivfoto fra syrisk flygtningelejr: Joel Carillet/istock.com
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
12. oktober 2021, kl. 10:34

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I foråret 2020 boede der 40 børn og mødre med finsk statsborgerskab i Al Hol-flygtningelejren i Syrien. Finland havde besluttet at hjemtage dem, men det var vanskeligt. Direktørren for den uafhænigige finske tænketank for livslang læring, Kvs-fonden, kontaktede Ilona Taimela og spurgte hende, om hun kendte en finsk-som-andetsprog-lærer med stor erfaring med undervisning af muslimer. Det gjorde hun - hende selv, skriver den finske avis Helsingin Sanomat.

I al hemmelighed blev det arrangeret, at hun skulle undervise de finske børn i den kurdiskkontrollerede flygtningelejr, mens de ventede på at komme til Finland. Sundhedsforholdene i lejren var forfærdelige, og i løbet af vinteren 2019 havde det finske udenrigsministerium arrangeret, at en børnelæge i Helsinki hjalp de finske mødre med at håndtere børnenes diarré og andre sygdomme via et internetbeskedsystem. Da coronaen kom, og de finske skoler lukkede ned og gik over til fjernundervisning, kom ideen - måske kunne man gøre det samme for børnene i Al Hol.

Først blev mødrene spurgt, og nogle af dem syntes, det var en super ide, mens andre var mere skeptiske, bare der ikke var noget "LGBT-noget", fortæller den finske diplomat, der forhandlede hjemtagelsen, Jussi Tanner.

I alt 23 børn deltog i WhatsApp-undervisningen. kl. 9 om morgenen sendte Ilona Taimela og hendes kolleger eleverne opgaver, børnene skulle løse, og om eftermiddagen historier, børnene kunne lytte til. De fleste af børnene har ikke haft ret meget skolegang, og Ilona Taimela fandt hurtigt ud af, at undervisningen skulle starte med det helt basale. Flere hundrede beskeder gik af sted hver dag på WhatsApp med masser af emojis - de kunne ikke bruge så mange billeder, som de gerne ville, fordi de tog for lang tid at hente på mødrenes telefoner.

I foråret 2021 mistede lærerne kontakten med mødre og børn. De kurdiske tropper i lejren havde afbrudt telekommunikationen, og skolen måtte lukke ned. Ilona Taimela håber, hun en dag får mulighed for at møde de børn, hun underviste i næsten et år.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Finsk lærer underviste finske børn i Al Hol-lejren online

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS