Finsk advarsel mod test og ranglister

Skolerådets formandsmandskab bakker op om statsminister Lars Løkke Rasmussens ambition om, at Danmark skal i Pisa-undersøgelsernes top 5. Hvordan man havner dér, må de jo vide i topscorerlandet Finland, og derfor havde man i går indkaldt Anders Rusk, som har været direktør i den finske lærerorganisation OAJ i 15 år og fra nytår er blevet generalsekretær for Nordiske Lærerorgansationers Samråd.

"Det vigtigste i skolen kan ikke måles. Vi har ingen ranglister over skoler på grund af risikoen for, at man så vil koncentrere sig om det forkerte, nemlig det, der kan måles - for offentligheden elsker tal", sagde Anders Rusk.

"Vi har ikke nogen obligatoriske nationale test - kun nogle frivillige test, man kan vælge at deltage i og så nogle stikprøver. Og vi har ingen skoleinspektioner - de blev droppet for 25 år siden, fordi man vurderede, at man ikke havde nogen nytte af dem. Men vi har nogle evalueringer, og der har man selvfølgelig diskuteret, om de skal offentliggøres, og svaret har været, at det er blevet frivilligt for kommunerne, om man vil offentliggøre evalueringerne".

Styrket lærerprofession

Anders Rusk er ikke i tvivl om, at der hvor Finland har satset rigtigt, er ved at satse på at styrke lærerprofessionen.

"Vi har en god læreruddannelse. Allerde i 1979 besluttede man at lave læreruddannelse på masterniveau, dvs. at alle finske lærere har studeret fire, fem, seks eller op til syv år. Jeg har selv gået på den gamle treårige læreruddannelse fra 70'erne og senere taget en master, og for mig var det sådan, at den treårige uddannelse gav mig en masse tips til, hvordan jeg skulle håndtere forskellige situationer, mens masteruddannelsen gav mig en referenceramme, som kunen hjælpe mig til at differentiere undervisningen".

"Fordi læreruddannelsen er en masteruddannelse på universitet, er der også mange lærere, som forsker i pædagogik, mange der skriver ph.d. om pædagogik, og det tror jeg er vigtigt. Ellers bliver det let sociologer og medicinere, der står for forskningen i skole", påpegede Anders Rusk.

Han redegjorde for en konsensus på tværs af partiskel, der har været om formålet med den finske skole. Lighed og ligestilling er idealet som i de øvrige nordiske lande, men Pisa viser, at Finland er lykkedes bedt med at udjævne sociale forskelle i skolen. Læreruddannelsen ahr forandret sig siden 1979, men det er sket inden for universiteternes regi, ikke ved at man nationalt har skiftet læreruddannelsessystem igen og igen. Og skolens formål er som i årtier at overføre kulturarven til de nye generationer og fremme traditionelle basiskundskaber i kerneemner som sprog og matematik.

Anders Rusk fortalte også om en ny efteruddannelsesplan, hvor staten har afsat 8 millioner euro i år og stigende beløb de kommende fire år til efteruddannelse af lærere, som skoler og kommuner skal søge i netværk. Meningen er, at det fra næste år skal være lovpligtigt for kommunerne at efteruddanne lærerne, men der er ét problem, som minder om situationen i Danmark - kommunerne er imod, fordi de skal dække vikarudgiften, mens læreren er væk.