Finansministeren: Kommunerne behøver ikke spare på skolen

"Vil ministeren forklare, hvordan regeringens målsætning om, at danske skolebørn skal være blandt de dygtigste i verden, hænger sammen med, at en ny opgørelse viser, at 45 af de 54 kommuner, der har indgået budgetforlig, skærer ned på folkeskolen?", lød det i går fra Socialdemokraternes Rasmus Prehn med henvisning til DLF's budgetundersøgelse.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen understregede regeringens ambition og forklarede, hvordan 360 graders eftersynet og rejseholdets 10 anbefalinger vil munde ud i et konkret udspil til november.

"Der har været et faldende elevtal i folkeskolen i de seneste år. Det fald forventes at fortsætte i de kommende år som følge af den demografiske udvikling. Kommunerne står derfor over for den opgave, at de skal tilpasse udgifterne på folkeskoleområdet til et faldende elevtal. Færre elever bør således, alt andet lige, medføre, at der bruges færre resurser i folkeskolen, og i det lys forekommer det mig naturligt, at en række kommuner tilpasser udgifterne på folkeskolen i forbindelse med budgetlægningen.

Kommunerne har brugt for mange penge

Rasmus Prehn henviste til DLF's anden undersøgelse, der viser, at der er kommet færre penge per elev til normalundervisning.

"Det, der er virkeligheden ude i landets kommuner, er færre undervisningstimer, færre lærere; det er i det hele taget reduktion på reduktion. Hvordan kan man kan tale om en folkeskole i verdensklasse, når man samtidig skærer ned, også når man kigger på, hvad der er i kroner og øre til den enkelte elev?".

Den beregning vil finansministeren ikke godtage. Han forklarede, at kommunerne i 2011 sammenlagt i skatter, udligning og bloktilskud får over 8,4 milliarder kroner mere i 2011 end i 2010.

"Det er muligt, at hr. Rasmus Prehn lader sig forlede af, at landets kommuner i 2009 disponerede helt vildt og brugte 5 milliarder kroner mere end budgetteret, men det skal jo ikke forplumre den her diskussion om, at kommunerne tilføres 8.486,50 millioner kroner mere i 2011 end i 2010".

"Det er jo ikke anderledes for Aalborg Kommune, end det er for hr. Rasmus Prehn og mig. Hvis vi bruger flere penge, end vi tjener, skal man jo på et eller andet tidspunkt få indtægter og udgifter til at hænge sammen".

Rasmus Prehn var langt fra tilfreds med den forklaring. Han mener, at hvis kommunerne sidste år brugte for mange penge, så var det fordi de allerede dengang var presset på velfærden.

"Der er mange bortforklaringer og mange tal i luften, som jeg tror tjener det formål at forvirre borgerne. Finansministeren har svært ved at stå på mål for det, der sker ude i kommunerne, så jo flere tal der ligesom bliver hvirvlet op i luften, jo mere kan man forvirre billedet".