Finanslovsforlig tvinger seminarierne til at spare

"Selvom der er tale om, at vi kan få tilbageført nogle af midlerne, så er udgangspunktet, at vi er nødt til at spare 2,6 procent på vores budgetter", siger formanden for Lærerseminariernes Rektorforsamling Nils-Georg Lundberg.

I henhold til weekendens finanslovsforlig bliver taxameterbeløbet til seminarier og andre uddannelsesinstitutioner ikke forhøjet, mens priser og lønninger forventes at stige med 2,6 procent. Pris- og lønsfremskrivningen anbringes i stedet i forskellige puljer. Til de videregående uddannelser generelt bliver der to puljer - 76 millioner kroner til et såkaldt færdiggørelsestaxameter og 26 millioner til kvalitetsudvikling.

"Reserverne fordeles til institutionerne efter et 'noget for noget princip', således at de aktivt understøtter de politiske omstillingsønsker til de enkelte uddannelsesområder. Institutionerne skal vise vilje til omstilling og yde en ekstra indsats for at få en andel af reserverne tilbage, der svarer til de pålagte effektiviseringskrav", hedder det i aftalen.

Og lærerseminarierne har netop haft problemer i de seneste år med en faldende gennemførelsesprocent, så det er vel relevant, at man politisk ønsker at flytte midler til at få flere til at gennemføre?

"For det første så er den effektiviserings-tænkemåde jo allerede gennemført i taxameter-systemet, hvor vi vi får penge efterhånden, som de studerende trin for trin gennemfører uddannelsen. Og for det andet så har vi jo inden for de sidste to år kunnet se, at vi stod over for et stigende frafald, og derfor har vi startet de her aktiviteter", siger Nils-Georg Lundberg.

Han oplever, at seminarierne står midt i en række modsatrettede krav - løbende besparelser over en årrække, krav om højere kvalitet og skrappere krav til de studerende og kravet om, at flere skal gennemføre uddannelsen.