Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Finanslov: To millioner til skoleelever, der har det dårligt

Elever, der har det skidt på grund af for eksempel mobning eller dårlige forhold i hjemmet, kan nu få en særlig rådgivning.

Foto: Ministeriet for Børn og Undervisning
John Villy Olsen
1 kommentar
12. november 2012, kl. 10:43

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Som et nyt tiltag giver regeringen og Enhedslisten i den finanslov, der faldt endeligt på plads i går, midler til en særlig elevrådgivning, så skoleelever kan få hjælp, hvis de har faglige eller sociale problemer - ek-sempelvis, hvis de føler sig mobbede eller har dårlige forhold. Det drejer sig om 2,0 millioner kroner årligt i 2013 og 2014.

Aftale om finansloven for 2013

Derudover er der i flere delaftaler under finanloven givet penge til unddannelse på en række punkter. Regeringen vil skabe den bedst uddannede generation nogensinde, lyder begrundelsen.

"Et generelt uddannelsesløft for både unge og voksne er et af de vigtigste elementer i næste års finanslov", fastslår børne- og undervisningsminister Christine Antorini i en pressemeddelelse.

Højere kvalitet i erhvervsuddannelserne

Ved siden af den store aftale er der således blevet indgået brede delaftaler om praktikpladser og bedre kvalitet på erhvervsuddannelserne.

"Det er blevet en rigtig god finanslov, der samlet set afspejler regeringens ambition om, at vi skal skabe Danmarks bedst uddannede generation nogensinde. Vi sikrer, at der sker et uddannelsesløft for både voksne og unge. Vi forbedrer kvaliteten af erhvervsuddannelserne og styrker med en række gode initiativer uddannelsesgarantien for unge på erhvervsuddannelserne ved at sikre flere praktikpladser", siger Christine Antorini.

Husholdningsskolerne får bedre vilkår

Et af elementerne i aftalen mellem regeringen og Enhedslisten er, at de frie fagskoler (husholdnings- og håndarbejdsskolerne) nu får bedre vilkår. Det sker ved, at de besparelser, som de har været udsat for de seneste to år, nu rulles tilbage.

Skolerne arbejder med at hjælpe elever, der er praktisk anlagt, videre mod at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse.

11,5 millioner til AMU

Der afsættes desuden 11,5 millioner kroner i 2013 til AMU, som de senere år har oplevet fald i aktiviteten og bortfald af midlertidige takstforhøjelser.

Regeringen og Enhedslisten er enige om, at arbejdsmarkedsuddannelserne spiller en vigtig rolle i den løbende opkvalificering af faglærte og ufaglærte voksne, og midlerne vil understøtte et fortsat bredt udbud af kurser på tværs af fag- og brancheområder, fortæller Christine Antorini.

3,1 milliarder til erhvervsuddannelserne

I en bred delaftale har regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti endivdere besluttet at bruge 3,1 milliarder kroner i 2013 til 2016 på bedre "Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti".

Aftalen tager udgangspunkt i Erhvervsuddannelsesudvalgets 12 anbefalinger til at sikre eleverne en bedre og mere reel uddannelsesgaranti med praktik. Næste skridt forhandles mellem aftaleparterne i 2013, når Erhvervsuddannelsesudvalget har afsluttet deres fase to.

Med aftalen videreføres også VEU-centrene, og regeringen øger kvaliteten af erhvervsuddannelserne ved blandt andet at opkvalificere lærerne og sikre, at alle får en undervisning, der passer til dem via mere undervisningsdifferentiering.

770 millioner til forskning

Endelig har regeringen, Liberal Alliance og Enhedslisten indgået aftale om udmøntning af forskningsreserven på i alt 770 millioner kroner. Pengene skal gå til strategisk forskning inden for fødevarer, miljø, sundhed, produktionsforskning samt fri forskning og innovation.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Finanslov: To millioner til skoleelever, der har det dårligt

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS