Filippinsk grundskole præget af resursemangel

De velstillede filippinere sender poderne i privatskole, mens de ansvarlige politikere enten stikker hovedet i busken, eller synes det er helt i tråd med deres egen ideologi. Det giver mindst to potentielle tabere: de millioner af mindrebemidlede og på længere sigt hele det filippinske samfund.

"Når alle elever smiler, er min lykke gjort"

På lærerfagforeningen BESTFED's hovedkontor i hovedstaden Manila nikker fagforeningsleder Mezalina Villarmente genkendende til problematikken med klassekvotienter på helt op til 100 elever og relativt få fastansatte lærere. En problemstilling som rejses af BESTFED's medlemmer rundt omkring i det ganske land, og som vi oplevede på helt nær hold, da vi besøgte en skole på nordøen Luzon. Mezalina forklarer: "Det er et nationalt problem, men med store regionale og lokale forskelle. De ringeste forhold opleves som regel i de fjerneste egne, men der kan også findes graverende eksempler i og omkring hovedstaden og i de andre filippinske storbyer".

Korruption og små budgetter Tendensen har efterhånden stået på i en del år, og den bør ikke mindst bekymre dem, som mener, det er vigtigt, at alle filippinere får en god grunduddannelse. Kvaliteten i undervisningen falder af mange årsager, men en af de vigtigste grunde er resursemangel, og det skyldes primært to forhold. For det første bevilger politikerne ikke flere penge til uddannelse til trods for, at børnetallet har været stærkt stigende gennem lang tid, og for det andet æder korruption i de mange forskellige led af bureaukratiet store dele af budgettet, så slutbrugerne kun står tilbage med "krummerne".

Resursesituationen og de deraf følgende forringelser får flere og flere af de forældre, som har råd, til at rykke deres børn over i private skoler. Og i takt med at privatskolerne oplever fremgang, finder der også en anden tendens sted - de sociale og økonomiske skel i det filippinske samfund øges. Den onde spiral bliver selvforstærkende, da det skorter på både effektive reguleringsmekanismer og god vilje blandt magthaverne.

Landsforbundet PSLINK ønsker at komme korruptionen til livs Lærerforeningen BESTFED medgiver, at en del af resurseproblematikken handler om dårlig forvaltning og udbredt korruption. En korruption som stikker sit grimme ansigt frem utrolig mange steder. Faglig leder Fe Odonel beretter:

"Det er en udbredt praksis med korruption i forbindelse med skolebyggerier. Hver instans i bureaukratiets lange behandlingskæde tager sig betalt via myriader af lyssky metoder, så der til sidst er meget få penge tilbage, hvis overhovedet nogen, når en skolebygning skal bygges eller renoveres". Fe Odonel retter derefter fokus mod et andet område, hvor nepotisme hører til dagens orden, nemlig indenfor lærernes ansættelses- og arbejdsforhold, hvor hun giver følgende eksempel:

"Det er skoleinspektøren, som suverænt fordeler kurser, og de tilfalder de lærere, som har et godt personligt forhold til inspektøren, mens tildeling ud fra en faglig og kompetencemæssig vurdering er næsten ikke-eksisterende".

BESTFED har i samarbejde med landsforbundet for offentlige ansatte PSLINK haft et vedvarende fokus på korruptionsbekæmpelse de seneste år, og har som en del af dette været med til at skabe gode resultater på flere områder. PSLINK har været med til at fremme et lovforslag, der benævnes "Right to information" og handler om at fremme god regeringsførelse og åbenhed i forvaltningen. Lovforslaget har været meget omdiskuteret og var igennem både kongressen og senatet under den forrige regering, med alt hvad dertil hører af forberedelsesmøder, lobbyisme, mediebevågenhed og høringer i begge kamre. Den nuværende præsident udarbejdede i februar 2012 en ny version af lovforslaget, som er blevet afleveret til politikerne.

Manglende satsning på uddannelse kan vise sig skæbnesvanger En stor del af den filippinske økonomi baserer sig på de enorme summer, som udlandsfilippinere - mere end 10 millioner - sender hjem hvert år. De filippinske gæstearbejderes attraktionsværdi som arbejdskraft er relativt set for nedadgående. Det er resultatet af en tendens, hvor nabolandene opruster på uddannelsesfronten, mens Filippinerne reelt nedjusterer set i forhold til det voksende børnetal. I den 4. rapport om Filippinernes fremskridt i forhold til FN's udviklingsmål anno 2015 vurderes det, at der er en væsentlig risiko for, at målene ikke nås. Iført de briller kan fremtidsudsigterne se mere end dunkle ud.