Bøgerne er de sidste i serien om Mølleparken. Vi følger i tykt og tyndt de samme personer som i de to foregående bøger. Indholdet er bundet op på hverdagssituationer, enkelte med dramatisk effekt. Formålet med indholdet er at beskrive nogle generelle livsforløb i dagens Danmark uden sentimentalitet.
Sproget er klart og flydende med fin sans for replikker og derfor velegnet både til oplæsning, selvlæsning og til at dramatisere. Indhold og sprog støttes af en god og funktionel layout og af meget talende illustrationer, der i sig selv er velegnede som udgangspunkt for diskussioner.
De fire bøger i serien har en sproglig progression og bør derfor læses i rigtig rækkefølge. Bøgerne er specielt beregnet til unge og voksne tosprogede elever, men kan også anvendes til læsesvage danske elever og til almindelig formidling om gensidig integration mellem indvandrere, flygtninge og danskere. Kulturformidling er i fokus, og hensigten er at nedbryde gensidige fordomme.
Opgaverne i arbejdshæfterne varierer og kommer rundt om indholds- og ordforståelse, referatteknik samt nogle formelle sider af sproget.
Til hver bog er der udgivet et lydbånd. Materialet fås også som bog og bånd i plastmappe.
Fest i Mølleparken / Farvel til Mølleparken
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.