Her er en fin bog til læreruddannelsen og til den almindelige dansklærer, der ikke har ubegrænsede midler til at investere i tidens litteratur. Læseren får en række godbidder, også fra Norge og Sverige. Simon Grotrians mangetydige digte for eksempel. Og Simon Fruelunds hverdagsberetning om en tilfældig busfuld passagerers tanker om livet og hinanden. Bussen må være en københavnsk linje 6, og det er da hyggeligt for stedkendte. Men der er nu et godt stykke op til »Spoon River« antologiens tavse drama.
De norske og svenske indslag bringes på dansk, hvis der i forvejen findes en oversættelse. Det er en disposition, som jeg finder diskutabel. Som undervisningsstof i folkeskolen er der mere brug for udenlandsk skønlitteratur på originalsproget. Men historierne fejler ikke noget.
En af udgiverne har undervist på Ribe Katedralskole, og det ser ud til at have givet anledning til et lille tema om denne dannelsesanstalt. Det er i orden at nævne tilknytningen i forbindelse med Hans Edvard Nørregård-Nielsens bidrag, selv om det valgte stærke uddrag af hans selvbiografi handler om noget helt andet. Men når skolen nævnes i forbindelse med præsentationen af Eske K. Mathiesen, mener jeg, at man omklamrer læseren ved at lægge op til en biografisk tolkning af digtet fra samlingen »Uglemærker«, der ellers ikke har belæg i teksten.
Der er linjeangivelser, ultrakorte forfatterbiografier og lidt fodnoter her og der. Helt i orden, selv om det vil undre en del skotter, at Walter Scott præsenteres som en engelsk forfatter.
Fem års litteratur 1998-2002
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.