Feltarbejde

»Bogen handler om et meget forsømt område i dansk naturfagsundervisning ...«, fortæller følgebrevet og henviser til undersøgelser af feltarbejdet i folkeskolen. Disse undersøgelser viser, at specielt i geografi, men også i biologi, kniber det med at skabe en konkret sammenhæng mellem undervisningen og undervisningens genstand: virkeligheden. Resultater, som næppe overrasker folk med fødderne på gulvet. For 100 år siden skrev engagerede biologilærere, at undervisningen burde finde sted uden for klasseværelset, og for år tilbage fandt geografforbundet på det smarte slogan: »Geografi er noget, man gør!« Så de gode intentioner mangler ikke, og faktisk tror jeg, at det er blevet bedre, om end ikke så godt, som vi kunne ønske os.

I bogen berettes om et udviklingsprojekt, hvor fire seminarier har deltaget, og vi får indblik i måden, hvorpå de søger at udruste deres studerende til virkelighedens feltarbejde i folkeskolen. Og hvis ikke undertitlen har skræmt potentielle læsere, som er »almindelige lærere«, væk, er der mange gode betragtninger og sikkert også en del inspiration at hente, metodisk og didaktisk.

Indledningsvist er et godt og prisværdigt kortfattet teoretisk afsnit, som også rummer nogle betragtninger om den nyeste udvikling inden for den såkaldte konstruktivistiske pædagogiske tænkning. I »Danmarks Nationalleksikon« findes, i parentes bemærket, otte artikler om konstruktivisme, men ingen handler om pædagogik.

For tyve år siden hed det, at læreren var en deltager med særlige forudsætninger. Nu foreslås det, at læreren er »organisator af relevante læreprocesser«. Så læreren er på vej tilbage. Blandt de mange referencer ses også en gammel dreng som Ausubel (1968), der dengang påpegede, at forskende aktiviteter ikke i sig selv er en garanti for, at eleverne får noget meningsfuldt ud af læringen, og man er atter nået til erkendelse af, at det er vigtigt, at eleverne bliver gjort opmærksomme på, hvad der kan forventes lært.

I seneste nummer af »Kaskelot« (marts 2004) har Kirsten Paludan fra Center for Naturfagenes Didaktik ved Aarhus Universitet en meget forstandig artikel, hvor hun blandt andet gør opmærksom på den kløft, som er mellem almindelige menneskers forhold til og interesse i naturen og så videnskabens. En kløft, som stadigt udvides. Måske skulle vi også se noget mere på den kløft, som er mellem den teoretiske curriculumtænkning og praksis, og søge at indsnævre kløften mellem krav og muligheder.

Bogen fås hos projektleder Kirsten Nielsen, telefon 8888 9126, men vil også kunne ses på www.nordlab.emu.dk