Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Fejl gjorde, at lærerstuderende ikke kunne vælge naturfag

Frustrerede studerende på Københavns Professionshøjskole kontaktede Folkeskolen og samlede underskrifter ind, fordi de ikke kunne vælge et eneste naturfag som 2. undervisningsfag. Og klagerne fik effekt - KP har nu ændret fagfordelingen, så man kan uddanne sig til naturfagslærer.

Foto: IrmaQ/Wikipedia Commons
Caroline Schrøder
Caroline Schrøder
1 kommentar
12. maj 2023, kl. 13:06
1 kommentar

På Københavns Professionshøjskole har de studerende, der gerne vil være naturfagslærere, været ret frustrerede.

En administrativ fejl gjorde, at professionshøjskolen ikke i første omgang oprettede naturfagene som 2. undervisningsfag - alle fire naturfag endte med at ligge som undervisningsfag 3.

Det havde den uheldige konsekvens, at den enkelte studerende ikke kunne kombinere to naturfag. Derfor fik de studerende, der ellers gerne ville have en naturfaglig profil, at vide, at de var nødt til at vælge et nyt undervisningsfag. Her kunne de vælge mellem fagene billedkunst, dansk som andet sprog, historie, idræt, kristendom/religion, samfundsfag, specialpædagogik, teknologiforståelse og engelsk.

Den situation gjorde nogle studerende så utilfredse, at der blev startet en underskriftindsamling. På nuværende tidspunkt har indsamlingen 117 underskrifter.

”Jeg ville gerne have en naturfaglig fagpakke med biologi og fysik. Det kan ikke lade sig gøre, og det påvirker både min motivation til at fortsætte studiet og min fremtid som lærer”, skriver en lærerstuderende blandt andet.

KP beklager

Fejlen skete, fordi for få studerende havde søgt om at få fag som geografi, biologi, fysik/kemi og natur/teknologi. Der var der kun tilstrækkelig mange studerende til at oprette ét hold i hvert fag – og de hold blev ved en fejl alle placeret som undervisningsfag 3.

”Når det handler om naturfagene og sprogfagene har vi et særligt strategisk fokus på at få flere uddannede lærere med netop disse fagprofiler. Derfor er det en fejl, at vi ikke oprettede naturfag som både andet og tredje undervisningsfag”, fortæller Lis Madsen, der er institutchef på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Læs også

Featured image for Opråb fra ny lærer: Læreruddannelsen fejler i at klæde studerende på til lærerlivet

Opråb fra ny lærer: Læreruddannelsen fejler i at klæde studerende på til lærerlivet

Fejlen blev opdaget, efter at de studerende klagede til administrationen og ledelsen på Københavns Professionshøjskole. Herefter blev den straks rettet, siger Lis Madsen og understreger, at problemet ikke har omfattet ret mange studerende.

”Vi er rigtig kede af, at fejlen ikke blev opdaget, inden de studerende fik besked på, at de skulle vælge om. Derfor er vi også ved at kigge på, hvordan vi fremadrettet sikrer, at konsekvenser af fagvalg bliver analyseret, inden de studerende bliver kontaktet og bedt om at vælge nye undervisningsfag”.

Bange for at ende med teknologiforståelse

I går fik de studerende besked på læringsplatformen Itslearning om, at der bliver oprettet naturfag både som undervisningsfag 2. og 3.

I beskeden til de studerende stod der, at ”dem, det handler om, er blevet kontaktet vedrørende omvalg”.

Men det er umiddelbart ikke alle lærerstuderende, der håber på at kunne vælge om, der har hørt fra Københavns Professionshøjskole. En af dem er Otto Tramontana. Han skrev ellers under på underskriftindsamlingen, fordi han ikke kunne få fysik/kemi som 2. undervisningsfag.

”Jeg har også snakket med andre, der er i samme situation som mig, men som heller ikke har hørt noget fra Københavns Professionshøjskole endnu”, siger han.

”Jeg føler mig lidt på bar bund. Jeg ved ikke rigtig, hvad der skal ske”.

Da Otto Tramontana fik besked om, at han ikke kunne få fysik/kemi, valgte han i stedet teknologiforståelse som sit 2. undervisningsfag – også selvom han slet ikke er interesseret i faget.

”Det er jo ikke et undervisningsfag, men nærmere et nyt og ikke helt defineret specialiseringsfag”, siger han.

Otto Tramontana har også ønsket at få håndværk og design eller musik, men begge fagene bliver også kun tilbudt som 3. undervisningsfag. Derfor bekymrer det ham, at han ikke har hørt fra professionshøjskolen endnu. For hvis han ender med fysik/kemi som sit 3. undervisningsfag, er han stadig nødt til at have teknologiforståelse efter sommerferien.

”Jeg håber virkelig ikke, at jeg ender med det, for jeg synes at mit valg af teknologiforståelse er taget på et forkert grundlag”.

Fysik/kemi er det eneste af naturfagene, der kun kan oprettes som 3. undervisningsfag. Lis Madsen kan ikke gå ind i den enkelte studerendes sag, men opfordrer til, at man kontakter sin studievejleder for at få hjælp til at få valgene til at gå op.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Fejl gjorde, at lærerstuderende ikke kunne vælge naturfag

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS