Fejl

Danse- og musikforestillingen "Fejl" fra Corona La Balance er gennemført og poetisk. De kan deres kram, denne gang med noget gennemgribende, essentielt og vedrørende for børn og unge og deres følgesvende: Fejl – det er helt normalt.

Med udgangspunkt i kommentarer fra en række børn om det at fejle i forhold til det normale præsenteres publikum for en forløsende forestilling. Som publikum kan vi spejle os i og genkende de fejl, som sættes i fokus. Der er en klar kobling fra scenen til publikum.

Når jeg bruger ordet poetisk, hænger det sammen med poesiens evne til at ramme livsvilkår og følelser (det ofte usagte) præcist. Det bliver ikke mere umiddelbart, end når børn spontant udtaler sig om fejl. Der er ikke lagt et filter ned over kommentarerne. Der er ikke instrueret. Der er ikke tænkt. Der er ingen akademisk vinkel. Ingen roller. Ingen fortrængning. Det er den reneste form for oplysning! Tilmed oplysning, som er almengyldig.

I forestillingen bliver der danset, og der hersker et lødigt makkerskab mellem kommentarerne fra børnene og den velkoreograferede dans. Også scenografien bestående af flytbare skærme og en integrerende lyssætning er fint i samspil.

Jeg lod pen og papir ligge og blev på magisk vis suget ind i tematikken, fordi forestillingen "Fejl" i bund og grund er drønhamrende vellykket og relevant i et Danmark, hvor der ofte bliver set skævt til fejl og det, der er anderledes. I et samfund, hvor børn bliver opdraget til at være normale og ligne alle de andre, bliver det anderledes set som fejl, som skal rettes til. Fejl er ikke forkert. Som Jørgen Carlslund, instruktør på "Fejl", udtaler: "Det er fejlene, der giver liv til den verden, vi lever i".