Alexandre og Indianna har taget plads foran et spritnyt smartboard på en stor, grå trappe sammen med resten af 4.u. Deres matematiklærer, Christian Bak, har fortalt, at det hedder en formidlingstrappe.
Det er hans plan, at alle timer skal starte og slutte på trappen fremover.
Om lidt bliver eleverne fordelt ud på forskellige stationer for at løse opgave to til seks om decimaltal i deres hæfte. Man kan enten blive anbragt ved almindelige firkantede borde, et højbord eller på det sted, de to piger håber på: grupperummet. Her kan man nemlig snakke om ting, andre ikke må høre, fortæller de grinende.
Det er kun den tredje matematiktime, klassen har i deres lidt atypisk indrettede klasselokale på den helt nye københavnske skole, Skolen ved Dybbølsbro.
Her flyttede Christian Bak og hans elever ind efter påsken efter for sidste gang at have lukket døren til Gasværksvejens Skole, som ligger 600 meter væk på Vesterbro.
Flyttestemningen kan stadig mærkes på skolens nymalede gange og trapper, der fører op til de mange etager, hvor eleverne fortsat udforsker nye kroge i frikvartererne.
Sådan ser den spritnye Skolen ved Dybbølsbro ud.
Bygget med input fra lærerne
Personalet på skolen har givet input til arkitekterne, der tegnede den nye skole.
For eksempel var der et ønske om en åben skole. Derfor er der meget glas, så eleverne og lærerne kan følge med i hinandens skoleliv på tværs af klassetrin og blive inspireret af hinanden. Men der var også et ønske om anderledes lokaler.
Den er gigantisk, og her er mange flere ting end på den gamle skole. Den nye hal er helt klart det fedeste. Den kan deles op, så man kan spille både fodbold og basketball på samme tid – det kunne man altså ikke i den gamle hal
Henry, 4. v
Christian Bak fortæller, at indretningen og den store fælles trappe giver ham og hans kolleger mulighed for at tilrettelægge undervisningen på mange forskellige måder og fordele børnene, så de kommer derhen, hvor de arbejder bedst.
”Eleverne og jeg skal lige vænne os til de nye lokaler. Men jeg synes, det fungerer rigtig godt. Man kan allerede mærke en stor forskel i forhold til første gang”, siger han og fortæller, at den store formidlingstrappe, hvor alle klassens elever kan samles, var noget, han og flere af hans kolleger så gode muligheder i.
Nu har alle klasser fra 1. til 6. klasse et eksemplar af trappen permanent stående i deres lokale.
En af dem, som også synes, trappen var en god idé, er lærer på tredje årgang Johnny Sørensen. Han oplever, at trappen giver mulighed for mere nærvær og øjenkontakt og derfor en mere intim kommunikation med eleverne end i et traditionelt klasseværelse.
Efter 19 år på Gasværksvejens Skole glæder han sig nu til nye omgivelser.
”Skolen er designet til, at vi skal kunne genopfinde os selv. Den er bygget anderledes, smartere og til os. Årgangene ligger tæt på hinanden, hvilket gør det nemt at samarbejde på tværs, fordi vi er fysisk tæt sammen”, siger han og tilføjer:
”Samtidig giver den nye start os mulighed for at genoverveje, hvad vi gerne vil tage med videre af gode vaner, og hvilke mindre gode vaner vi gerne vil lade blive på den gamle skole”.
Johnny Sørensen nyder også den ekstra plads, han og hans elever nu har fået.
”Det er den smukkeste og mest fantastiske skolebygning, jeg kender til”, siger han.
Med 516 millioner kroner bevilget til byggeprojektet er skolen hele 12.500 kvadratmeter stort og udvides fra at være tosporet til tresporet.
Vi har fået vores helt egen klynge for hele årgangen, hvor andre må være – det er ret fedt. Og så har vi også fået vores eget skab, nye anderledes lokaler, som ikke er så kedelige, og toiletterne er tusind gange bedre
Elliot 4. v
Samtidig har den fået en lang række nye faciliteter som en stor idrætshal, en udendørs legeplads på toppen af bygningen og en indendørs rutsjebane i indskolingen, som går fra den ene etage til den anden.
”Jeg talte meget for, at rutsjebanen ikke skulle være sådan en, man var nødt til at padle sig ned ad, men én, man suser ned ad. Og det har vi i den grad fået”, siger Johnny Sørensen og fortæller, at han også er glad for, at lærerne nu har fået et samlet personalerum i modsætning til på Gasværksvejens Skole, hvor indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen havde forskellige lokaler.
”Det føles næsten som at få nye kolleger. Det er jo faktisk på en måde flere skoler, der bliver til én, fordi vi har været så opdelt. Jeg tror på, at det er bedre, at vi står sammen som én skole”, siger han.
Christian Bak har planer om at starte og slutte alle sine timer på formidlingstrappen.
Universets bedste skole
Tilbage i 4.u har Alexandre og Indianna til deres skuffelse ikke fået plads i det eftertragtede grupperum, men ved et af de firkantede borde.
Før de får lov til at sætte sig, skal de dog først ud på gangen for at hente blyant og lineal i deres personlige skab.
På en af de nymalede, hvide vægge hænger elevtegninger med bogstaverne ”Universets bedste skole” – et budskab, som de to piger tilslutter sig, på trods af at man lige skal vænne sig til de nye omgivelser.
Alexandre peger på biblioteket som sit yndlingssted på skolen, mens Indianna er svært begejstret for den moderne, kæmpemæssige idrætshal, der står i stor kontrast til den gamle skoles lille, nedslidte og dunkle idrætssal.
Hvad de dog er knap så begejstrede for, er de mange trapper, som udfordrer benene, og klassens rullegardiner, som ikke virker endnu og giver solen frit spil til at brage gennem de store vinduer og varme lokalet op, så det er svært at koncentrere sig om decimaltalsopgaverne.
Der var mange ting i den gamle skolebygning, der skulle siges farvel til.
På tur på Gasværksvejens Skole
Johnny Sørensen har taget den ti minutter lange gåtur fra Skolen ved Dybbølsbro til Gasværksvejens Skole. Nu står han foran en af indgangene til skolens ældste bygning, der er opført i 1880, og peger på en grøn ølflaske, der ligger smadret ud over dørtrinnet.
”Ja, forfaldet kommer hurtigt. Så kan I rigtigt se, hvordan det var at gå i skole på Vesterbro”, griner han.
Han var selv med som børnehaveklasseleder, da skolen genåbnede i 2006 med to børnehaveklasser og senere udvidede med ét klassetrin om året.
Genåbningen kom, efter at skolen i en årrække havde fungeret som voksenuddannelsescenter – og før det havde været folkeskole i over 100 år. Men på trods af 19 år i bygningen og status som en slags medstifter er flytningen og den nye start alene positivt for den erfarne lærer.
”Jeg vil gerne snart ud igen”, siger han med et smil, mens han går rundt i de nu tomme gange på skolen.
”En så lille skole, som vi var i starten, har jeg oplevet starte forfra mange gange. Når man går fra at være fire medarbejdere til pludselig at være 12, og derefter fra 12 til 24, er det en stor omvæltning. Det føles næsten som en ny skole hver gang”, siger han og fortsætter:
”Så at vi er rykket til Dybbølsbro og udvider skolen endnu en gang, føles meget bekendt”.
Jeg synes, farverne er irriterende. Man bliver lidt træt i øjnene af alle de kolde farver og al den beton – det er lidt kontorbygningsagtigt. Farverne var varmere på den gamle skole
Aksel 4. v
I den gamle samlingssal, hvor Nelson Mandela engang har holdt tale, kigger han op mod scenen og fortæller om de utallige musicals, der er blevet opført her gennem årene.
Nu ved han faktisk ikke helt, hvor forestillingerne skal være, for den nye skole har ikke umiddelbart en oplagt scene. Men på trods af dette tvivler han på, hvor stort afsavnet af Gasværksvejens Skole bliver.
”Gasværksvejens Skole er på mange måder en træt og gammel bygning, så det er rart med en helt ny skole med masser af lys og højt til loftet”, siger han og fortsætter:
”Jeg kommer ikke til at savne den mere, end man altid savner fortiden. Der er selvfølgelig masser af gode minder, men jeg glæder mig meget mere til at skulle fortsætte derovre”.
Det er jo ikke sådan, at vi efterlader skolens sjæl blødende på Gasværksvejens Skoles gulv, mens vi står i den nye bygning helt tomhjertet.
Johnny Sørensen Lærer, Skolen ved Dybbølsbro
Sjælen flytter forhåbentlig med
Selvom det er under en uge siden, der var store flyttedag, har Alexandre og Indianna allerede flere gange formået at dreje forkert af ved Gasværksvejens Skole.
”Man skal lige vænne sig til, at man ikke går der mere”, siger de.
Derfor er det også rart, at nogle ting er, som de plejer, for ”vores matematiklærer Christian er stadig Christian”, siger Indianna.
Og netop menneskene, der er på skolen, er dem, som bærer dens sjæl og kultur, mener Johnny Sørensen.
”Bygningerne betyder selvfølgelig også noget. Og den nye skolebygning er fantastisk, så der er ingen grund til, at det ikke også skulle blive en fantastisk skole”, siger indskolingslæreren, der ikke frygter, at skolens sjæl går tabt i skiftet.
”Det er jo ikke sådan, at vi efterlader skolens sjæl blødende på Gasværksvejens Skoles gulv, mens vi står i den nye bygning helt tomhjertet. Når menneskene flytter sig, så flytter noget af sjælen forhåbentlig med”.
Farvel til 145 års historie: Og goddag til en skole, der er “anderledes, smartere og til os”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.