Meritlærerstuderende Oliver Bagersted lægger sig ned på gulvet på et brunt stykke papir, der er større end hans krop. 9.-klasseeleven Filuca tegner hans omrids med en sort sprittusch på det brune papir.
”Må man klage til ledelsen, hvis man er blevet gjort for tyk?” spørger Oliver Bagersted.
Da omridset er tegnet, rejser han sig op og tegner en streg ned gennem figuren. På venstre side skal Filuca skrive de ting, der beskriver hende.
”Hvad må jeg skrive om dig?” spørger Oliver Bagersted Filuca.
Han sætter sig ned på gulvet ved siden af hende. Filuca bøjer sig over post-it-noten, og mens hun skriver, putter Oliver Bagersted en post-it-note i hendes hår og bruger hendes ryg som skriveunderlag.
”Jeg får hende til at grine, og så bløder hun lidt op for, at hun alligevel gerne vil deltage, selvom hun var tøvende i starten,” siger han.
Lær for Livet har mange forskellige læringscamps i løbet af året. Oliver Bagersted har været på camp med Filuca flere gang - så de to kender hinanden godt.
Oliver Bagersted er meritlærerstuderende på Københavns Professionshøjskole og arbejder samtidig på en dagbehandlingsskole. Han bruger flere weekender om året på frivilligt arbejde for organisationen Lær for Livet.
Denne weekend er han i Middelfart på en eksamenscamp, der forbereder elever til folkeskolens afgangsprøver.
Organisationen Lær for Livets formål er at hjælpe socialt udsatte børn og unge ved at styrke deres faglighed og personlige kompetencer, så de får øget lyst til læring og opnår bedre trivsel. Kun 30 procent af udsatte elever i 9. klasse tager alle obligatoriske prøver til folkeskolens afgangseksamen. Sammenligner man med elever, der ikke kommer fra en udsat hverdag, tager 89 procent alle prøver, viser tal fra KL om udsatte børn fra 2020.
Øvelsen her lørdag eftermiddag skal hjælpe børnene med at sætte ord på, hvem de er uden for og i en eksamenssituation. Formålet er at lære dem, at en prøve ikke definerer dem som person.
De seneste tre år har Oliver Bagersted flere gange været på camp med eleven Filuca. Så da Filuca ikke selv vil lægge krop til eftermiddagens øvelse, træder han helt naturligt til.
Eleverne må forlade træningen
Rundt om Oliver Bagersted og Filuca er to andre elever også i gang med at beskrive sig selv på post-it-noter sammen med en voksen. Der er flere elever tilknyttet campen, men de er smuttet fra lokalet, og en anden frivillig er hos dem.
”Jeg kan godt lide heste”, ”Jeg kan godt lide mine søskende”, skriver Oliver Bagersted og Filuca. Post-it-noterne sætter Oliver Bagersted på venstre side af omridset.
”Jeg kan godt lide at slå Oliver i stikbold”, ”Jeg kan godt lide at lægge makeup på de voksne”, fortsætter Filuca.
I Hvem er jeg?-tegneøvelsen arbejder eleverne med at skelne deres person fra deres præstation.
Klasselokalet er fyldt med latter og høje stemmer, og da eleverne er færdige, går alle rundt til de forskellige omrids og læser post-it-noterne op.
Rollerne blandt de voksne er fordelt. Én er træner og styrer undervisningen. Én er rollemodel, som selv har været med på camp som ung. To eller tre er flyvere som Oliver Bagersted. De frivillige hjælper eleverne med opgaverne og går med dem ud af lokalet, når de har brug for det.
På eksamenscampen er der både træning i at mestre den mentale del af eksamen og undervisning i at afkode, hvad prøverne i dansk og matematik går ud på. Tidligere på dagen har eleverne arbejdet med at genkende genrer og fremstillingsformer i tekster i danskfaget. I morgen vil campen have fokus på matematikprøven. Her vil eleverne blandt andet få redskaber til at håndtere de situationer, hvor de går i stå eller bliver i tvivl om eksamensopgaven.
Bruger en low arousal-tilgang
Oliver Bagersted læser til lærer, fordi han altid har nydt at lære fra sig. Som 18-årig underviste han børn i fritidssport og elskede at se dem få aha-oplevelser, når der var ”brikker, der faldt på plads”.
Andre interesser drev ham til at tage en universitetsuddannelse i filosofi og historie. Efter at han blev færdiguddannet, arbejdede han som lærervikar, mens han søgte job. Da gik det op for ham, at han faktisk hellere ville være lærer.
Oliver Bagersted oplever, at han får et kæmpe fagligt udbytte af at være med på læringscamp. Han tilegner sig nogle flere pædagogiske redskaber, som understøtter hans læreruddannelse.
”Det er afsindigt dygtige mennesker, der er med på camp, og jeg lærer enormt meget af deres tilgang til børnene og deres behov. Jeg får også meget ud af, at jeg selv kan prøve den her tilgang af,” siger han.
Der er højst ti elever og minimum tre voksne i hver gruppe, som de kalder zoner.
”Vi har en low arousal-tilgang, hvor du møder eleverne i deres behov frem for at sætte faste rammer op for, at sådan her skal det være. Vi fokuserer på, hvad elevens behov er lige nu, og hvordan vi kan mødes. Hvis vi skal forhandle om det, så gør vi det. Vi prøver forskellige ting af, så eleven får noget didaktisk ud af træningen,” forklarer han.
Det er fedt at være vidne til de succesoplevelser, eleverne får på camps, som de ikke får på samme måde i folkeskolen, synes Oliver Bagersted. Han oplever, at han er med til at gribe elever, der har det svært.
Rigtig mange af os frivillige vil gerne være med for at støtte eleverne i at være til prøver og eksaminer
Oliver Bagersted Meritlærerstuderende
”Det giver enormt meget at kunne sætte sig ned med det enkelte barn og hjælpe det til at knække koden ved for eksempel et regnestykke. Det kan man ikke normalt, fordi der er 26 elever i klasserne,” siger Oliver Bagersted, der vil fortsætte inden for dagbehandlingsområdet, når han er færdiguddannet.
Han har længe gerne villet med på eksamenscamp, og det er han ikke alene om.
”Rigtig mange af os frivillige vil gerne være med for at støtte eleverne i at være til prøver og eksaminer. Vi har kendt de her unger i flere år, og vi vil gerne være med i elevernes udvikling,” siger han.
De andre år har han ansøgt, et par dage efter at campen blev åben for tilmelding, men pladserne var allerede taget. I år spurgte han på forhånd, om han kunne komme på listen. Det sikrede ham en plads på campen.
En tegne- og refleksionsopgave
På campen i Middelfart går gruppen i gang med at skrive på højre side af deres omrids.
”På den anden side skal vi svare på: Hvem er jeg, når jeg skal til eksamen? Eller når jeg skal præstere?” siger træner Agnes Busk til eleverne.
Trænerne har undervisningserfaring. Agnes Busk er uddannet lærer og læser nu en kandidat i pædagogisk psykologi. Typisk starter trænerne som som flyvere, og når de har fået erfaring, kan de blive trænere. De bliver valgt ud fra individuelle kompetencer og forbereder deres undervisning sammen med en fagchef hos Lær for Livet, der er ansvarlig for det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Oliver Bagersted og Filuca sætter sig ned på gulvet, og igen spørger han Filuca, hvad han skal skrive:
”Din mor!” siger Filuca, mens hun kaster med en jongleringsbold.
Uden at reagere på svaret skriver Oliver ”din mor” og sætter det i ansigtet af den tegnede krop.
”Jeg er lidt ligeglad med, om Filuca selv skriver noget eller ej. Så længe hun får lov til at sidde og reflektere over: ’Hvem er jeg, hvad gør det svært for mig at være i en læringssituation, eller hvad gør det let?’ – så er det det vigtigste,” siger Oliver Bagersted.
Filuca folder armene om maven, mens Oliver skriver flere af hendes ord ned: ”Prøver skræmmer mig” og ”Jeg begynder at dimse”.
Imens lægger Filuca sig ned på gulvet med hovedet på armen ved siden af omridset på papiret.
”Jeg går, når det bliver svært”, ”Bliver nogle gange nervøs”, ”Jeg begynder at drille”.
Ea Maritha Nuka Olsen lytter til eksamenshistorien, som Agnes Busk læser højt. Hun er nu frivillig hos Lær for Livet og har tidligere været med på camp som elev.
I den anden ende af rummet sidder en voksen og en elev op ad væggen ved siden af hinanden. Stemmerne er afdæmpede. Det er sårbart at tale om den kommende eksamen.
Da eleverne er færdige med at beskrive deres reaktioner og følelser omkring prøver i skolen, stimler de sammen om Filucas omrids, og underviseren læser op fra noterne. Derefter går de videre til de andre omrids. En af eleverne vil ikke have læst sine noter op, så hun bliver sprunget over.
”Man kan godt være den her person og den her person samtidig. Hvordan jeg føler til en eksamen, er ikke så vigtigt for, hvem jeg er – der er så mange andre ting, jeg også er,” forklarer underviser Agnes Busk.
Spørgsmål omkring eksamen
En af de elever, der ikke har været med til Hvem er jeg?-øvelsen, kommer ind i rummet og sætter sig ned.
”Vi har muligheden for at gå ud af træningslokalet med eleverne, hvis de har behov for det. Det gør, at børnene kan blive mødt i deres behov, og så kommer de tilbage igen,” fortæller Oliver Bagersted.
Nu skal eleverne lukke øjnene og høre en historie om at gå til eksamen. Træner Agnes Busk læser langsomt op og holder pauser, hvor hun stiller spørgsmål. Eleverne skal reflektere over, hvad de selv kan gøre før, under og efter en eksamenssituation.
Mens Agnes Busk beskriver en dag, hvor en elev går til afgangsprøve, tager Filuca hætten på sin hoodie over hovedet og lægger sig på gulvet. Eleven, der lige er kommet ind, ser ud ad vinduet, hvor to måger stamper orme op af græsset.
Bagefter er der pause. Romkugler og saftevand placeres på bordet, og voksne og elever sætter sig rundt om bordet og snakker.
Næste punkt på dagen er mødet med andre unge, der som dem selv er i Lær for Livets læringsprogrammer. Unge, der har klaret sig igennem folkeskolens afgangsprøver.
Kom med på eksamenscamp: "Vi fokuserer på, hvad der er elevens behov lige nu"
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.