Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Favoritter der hitter

Klik for at skrive manchettekst.

Jørgen Rønsbo
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

De syv rytmiske og fem viseprægede korsange er udvalgt blandt komponistens egne favoritter, så det er med store forventninger, sangene og stemmerne spilles igennem. Hæftet indeholder 12 tostemmige korsatser med becifring og derudover et smukt klingende klaverakkompagnement. Alle sangene er Klaus Brinchs "egne" kompositioner og arrangementer.

Titel: Favoritter der hitter

Forfatter: Klaus Brinch

Pris: 170 kroner

Sider: 36 sider

Type: Hæfte

Forlag: Dansk Sang

Første sang er den gode gamle klassiker "Forår i træbenet" (Klaus Brinchs egen tekst) med et fjerde vers, jeg aldrig har set før. I forhold til den firstemmige udgave mangler der naturligvis noget "fyld", men de to (lige) stemmer klinger dejligt og kan sagtens, sammen med klaveret, stå alene.

Herefter følger gode, brugbare satser på flotte melodier med tekster af mange "sværvægtere": Halfdan Rasmussen ("Noget om kraft"), Johannes V. Jensen ("Vor sol er bleven kold"), Morten Nielsen og H. Rode (den meget smukke "Der er ingenting i verden"), salmer af Møllehave og Holger Lissner.

Til Frank Jægers "Liden sol" har Klaus Brinch tilføjet sin melodi fra 1988 en meget velklingende, men samtidig enkel andenstemme. Denne består overvejende af flydetoner og parallelbevægelser i forhold til melodien, men kombineret med den udprægede molstemning, tilsat et par halvformindskede akkorder, illustrerer satsen på smukkeste vis en vemodig og dog optimistisk februarstemning.

Denne sats og de fleste af de øvrige 11 indeholder så meget musikalitet og smukke klange, at de fortjener at blive sunget rigtig meget.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Favoritter der hitter

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS