En af sommerens store nyheder har været, at Farum Kommune har vedtaget at sælge en del af de offentlige institutioner. Først blev rensningsanlægget solgt, og nu kommer turen til skolerne. Meningen er, at kommunen først sælger skolen og siden lejer den af køberen. På den måde står ejeren for vedligeholdelsen af skolen, og kommunen slipper for udgiften.
Jørgen Jark, der er formand for Farum Lærerkreds, tager salget med sindsro.
'Der har ikke været nogen særlig opstandelse blandt lærerne', siger han.
'Jeg er tilfreds med aftalen, så længe det betyder en bedre vedligeholdelse. Der bliver ikke grebet ind i vores disposition af skolerne, så på den måde vil det ikke ændre vores dagligdag - ud over at skolen bliver mere velholdt.'
Farum tager det roligt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.