Heldigvis eller rettere sagt naturligvis sker der kun få ulykker i fysik/kemilokalerne. Andet ville være uacceptabelt. Lærernes agtpågivenhed og indsigt er afgørende herfor. Hæftet, som indeholder et fornuftigt udvalg af Miljøministeriets liste over farlige stoffer, er et uundværligt, men ikke særlig brugervenligt hjælpemiddel for især kemilærerne, men naturligvis også alle andre, som har med kemikalier at gøre.
Listen er ordnet alfabetisk med uorganiske og organiske stoffer mellem hinanden, kun oliebaserede stoffer er holdt for sig. For hvert stof er angivet kvalificering i fareklasse, R-sætninger (risiko), S-sætninger (sikkerhedsforanstaltninger) og nogle katalogiseringsnumre.
Selve listen er udmærket og nogenlunde let at anvende, men instruktionen i brugen af listen er lang og tung, og indholdsfortegnelsen er fejlagtig, så det må gøres bedre i næste udgave.
Farlige kemiske stoffer på skoler
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.