Har man overtrådt loven, skal man naturligvis straffes. Det vil de fleste kriminelle være enige i, ofte har de en udviklet retfærdighedssans. Men har den dømte familie, er straffen ekstra hård, ikke kun for den dømte, men for hele familien og især børnene, hvis verden falder sammen. Man har en fornemmelse af, at de børn og unge samt ældre vist især kvinder og konservative, som helt automatisk råber på strengere straffe, når emnet kriminalitet bringes på bane, ikke helt har gennemtænkt denne side af sagen.
Kriminalitet er et yndet og relevant emne i samfundsfag, og dette er den første bog i en ny serie fra forlaget. Det er sympatisk, at man begynder med netop dette aspekt.
Ved interview med børn af indsatte, forældre og forskellige professionelle, blandt andre psykologer, en præst, fængselsinspektør, borgmester og en politiker, beskrives problemerne på en nær, empatisk og vedkommende måde. Emnet er så tabubelagt, at det kun har været muligt for forfatteren at interviewe fire børn, tre piger og en dreng, og kun en enkelt indsat forælder. Alligevel er der kommet en god, letlæst og -tilgængelig bog ud af det, og samtidig får læseren noget faktuelt at vide om fængselsvæsenets funktion, blandt andet i indsatte bokse. Illustrationerne er sort-hvide fotos og relevante citater fra Martha Christensens »Når mor kommer hjem«.
Sidst findes medialister og relevante adresser.
Fangebørn
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.