Du skal sammen med din generation af børn og unge føre samfundet videre. I er på vej til at danne den fremtid, I og jeres kommende familier skal leve i. Ingen serverer fremtiden for jer. I skal skabe den selv. Kom i gang - og gør jer umage!' . . . står der til sidst. Men det er også den eneste moralske pegefinger i den bog.
Om nogen kan tillade sig sådan et kærligt spark til de unge, da er det Bente Schwartz. Hun har på kun to år skrevet tre bøger, som er gode hjælpemidler, når man vil forsøge at overskue den virkelighed, man selv er en del af: 'Det Gode Liv' (94), 'Livskundskab' (95) - tidligere anmeldt i "Folkeskolen" - og nu 'Familieliv'.
Bogen er ikke til at komme uden om i folkeskolens ældste klasser og på efter- og ungdomsskoler. Familieliv dækker mange obligatoriske emner. Foruden familiekundskab, sundheds- og seksualundervisning også uddannelse, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Historie, samfundsfag, matematik og ikke mindst dansk kan få lov at fylde alt det, vi selv ønsker.
I den overskuelige lærervejledning er der gode forslag til ekstra projekter, mange relevante film og fagbøger. Bogen og lærervejledningen er et næsten (jeg savner lige henvisning til skønlitterære ungdomsbøger!) perfekt redskab til at lave en helhedspræget, handleorienteret undervisning.
Familieliv
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.