Familie og lærere kan hjælpe børn med ADHD

Børn og unge med ADHD lider oftere end deres jævnaldrende under dårlige skoleresultater og sociale problemer i familien og forhold til deres skolekammerater.

Voksne med ADHD har ofte en lav frustrationstærskel, mange jobskift, manglende erhvervsuddannelse og en forhøjet risiko for depressioner og problemer i parforholdet. Derfor er ADHD hos både børn og voksne er forbundet med store samfundsomkostninger og reduceret livskvalitet hos den enkelte.

Nu samler en ny rapport fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, viden om indsatser mod ADHD. Blandt rapportens konklusioner er, at medicinsk behandling giver gode resultater hos børn med ADHD, men at en kombination af medicinsk behandling og psykosociale programmer har en større effekt.

Hos voksne med ADHD har medicinsk behandling en virkning, og i kombination med medicin kan kognitiv terapi have en positiv effekt. Dog mangler man viden om langtidseffekterne af vedvarende medicinering.

Skældud og vrede frustrerer barnet

Børn med ADHD kan blive hjulpet ved, at man ændrer deres sociale omgivelser. Hvis deres forældre og lærere er opmærksomme på, hvordan de agerer over for børnene og støtter dem, kan det hjælpe børnene til at fungere sammen med andre. Det fremmer venskaber og har stor betydning for livskvaliteten for barnet og familien – også på lang sigt.

"De urolige børn kan være stressende både for forældre og lærere, og en uhensigtsmæssig reaktion i form af for eksempel isolation, skældud, vrede, aggression eller fysisk afstraffelse vil ikke være en effektiv metode til at ændre på barnets adfærdsmønstre, men kan i stedet være skadelig for barnets udvikling", hedder det i rapporten.

Skoleindsatsen indebærer konsultation med barnets lærer med henblik på at indføre adfærdsregulerende strategier, der ændrer barnets psykosociale miljø i skolen.

På samme måde kan hjælpeprogrammer i hjemmet træne forældre og søskende i at ændre deres adfærd over for et barn med ADHD. Det giver barnet bedre sociale kompetencer og bedre udbytte af skolegang og en mere optimal udnyttelse af deres evner og potentialer.

Adfærdsregulering kan nedbringe forbruget af medicin

Psykosocial – eller adfærdsregulerende – behandling er også vigtig i forhold til de børn, som ikke oplever en effekt af den medicinske behandling.

"En farmakologisk behandling er ikke altid nødvendig, da en gruppe af børn med mild grad af ADHD kan hjælpes alene med psykosociale indsatser. En sådan adfærdsregulerende behandling muliggør desuden i mange øvrige tilfælde, at man kan nedbringe doseringen af medicin, hvilket mindsker eventuelle følgevirkninger som manglende fysisk og vækst", skriver forskerne fra SFI.

Indsatser over for voksne

Behandling med medicin hjælper omkring 70 procent af de voksne med ADHD, så opmærksomhedsforstyrrelsen og hyperaktiviteten mindskes mærkbart. Desuden spiller psykosociale indsatser også her en betydningsfuld rolle.

"Et kontrolleret forsøg med kognitiv adfærdsterapi viste en signifikant forbedret evne til organisering af aktiviteter, forbedret vredeskontrol og selvværd sammenlignet med kontrolgruppen, der alene blev medicinsk behandlet uden at modtage kognitiv adfærdsterapi", lyder det i rapporten.

Man efterlyser dog mere forskning for at kunne fastslå, om vedholdende medicinsk og psykosocial behandling på længere sigt vil reducere de følelsesmæssige, adfærdsmæssige og indlæringsmæssige konsekvenser af ADHD. Man efterlyser også forskning, der kan belyse langtidseffekterne af forskellige behandlingsformer og indsatser.

Et forsigtigt skøn viser, at omkring 4 procent af alle børn har ADHD, og at cirka halvdelen fortsat har det som voksne. Men mange voksne med ADHD er aldrig blevet diagnosticerede som børn.