Familie og Hjem / Samfundet / Uddannelsen og Arbejde

Når det drejer sig om materialer til undervisning af indvandrere og flygtninge, er det almindeligt at udarbejde arbejdshæfter med kontrollerende spørgsmål til teksten. Det kan være en god ide, men er ofte mindre heldigt, idet tosprogede, som alle andre elever, kan forfalde til at indholdslæse teksterne ud fra de spørgsmål, der stilles. Når dertil lægges, at tosprogede elever ofte har problemer med tekstforståelse, kan man risikere, at svarene på kontrolspørgsmålene bliver ren afskrift; især hvis spørgsmålenes rækkefølge og ordlyd følger tekstens. En anden uheldig side ved de mange kontrollerende spørgsmål er, at de i sig selv ofte er så uddybende, at det føles kunstigt at besvare dem med andet end et ja eller et nej.

Det er præcis her, de tre arbejdshæfter til Lærerforeningens Materialeudvalgs serie befinder sig. De tekstkontrollerende spørgsmål indledes så godt som alle med hv-ord, er lange og uddybende, følger nøje teksten og er udelukkende forståelses- og ordkontrollerende. Næsten intet er overladt til fantasien, endsige til mulighed for selvstændigt formulerede holdninger. Hvad med for eksempel at indlede et spørgsmål med: 'Synes du, at . . .?'

Der er dog også nogle gode ideer i materialet. For eksempel opfordring til selv at undersøge og efterprøve svar på spørgsmål ved hjælp af opslagsbøger, blanketter med mere og spørgsmål, der går på kultursammeligning.

Foruden manglen på spørgsmål, der giver mulighed for at udtrykke selvstændig mening, savner jeg spørgsmål, der lægger op til at skærpe sproglig opmærksomhed, sprogsammenligning og sproglig bevidsthed, for eksempel omkring udtryk og talemåder. - Noget skal naturligvis overlades til læreren; men anvendt uden omtanke for, at indlæring af sprog og fag er sammenhængende faktorer i undervisningen af tosprogede, har vi her et skoleeksempel på pædagogisk behaviorisme.