I denne lille beskedent udstyrede bog er det seminariefaget billedkunst, der sættes under lup. I en tidligere tekstsamling blev praktik anskuet under en billedkunstfaglig vinkel, mens det denne gang er fagligheden, der rettes opmærksomhed imod. De tre forfattere, der udgør »Kamel-gruppen«, har siden gruppens dannelse i 2001 været optaget af at sætte fokus på, hvordan seminarieuddannelsen i billedkunst kan udvikles i spændingsfeltet mellem fagfaglighed og billedæstetisk praksis, og dermed hvilke krav der skal være opfyldt, for at faget kan indgå i en tidssvarende undervisning. Dermed stiller de spørgsmål ved selve det at uddanne for at uddanne, relevant i en tid, hvor omkring en tredjedel af alle lærerstuderende opgiver at blive lærer. Forfatterne arbejder på henholdsvis Danmarks Pædagogiske Universitet i København, Aalborg Seminarium og N. Zahles Seminarium, men samles jævnligt for at udvikle et brugbart forskningsnetværk omkring lærerprofessionen, men også med opmærksomheden rettet mod feltet visuel kultur. Set med lærerøjne er der tale om et debathæfte, der rækker videre end til at undervise i billedkunst, selvom det har været udgangspunktet. Man kan sige, at med billedkunst som eksempel lægges op til en vedkommende og bredspektret debat af nye krav og forventninger til selve det at undervise - i det hele taget.
Anmeldelse
Faglighed – set i lyset af billedkunstfaget
Tekstsamling 2 i serien Kamelrefleksioner – tematiseringer af læreruddannelsens professionssigte
Faglighed – set i lyset af billedkunstfaget
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.