Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
8.588 andre er allerede tilmeldt

For at du kan oprette indlæg i Specialpædagogik kræver det at du har en profil og er logget ind.

OPRET PROFIL
0   5

De sårbare unge - del 5

De græder let, de er utrygge og de vil ikke i skole. Hvordan håndterer vi som lærere den udfordring, de særligt sårbare unge bærer med sig?

0   5

Elever med ADHD eller autisme har brug for faste rammer i idrætstimerne

Selv om elever med ADHD og autisme er glade for at bevæge sig, bliver de ofte fritaget for idræt. Det kan være med til at ekskludere dem fra klassens sociale liv. Det kan lade sig gøre at involvere eleverne, hvis idrætslærerne tager hensyn til deres behov, siger forsker.

0   4

De sårbare unge - del 4

De græder let, de er utrygge og de vil ikke i skole. Hvordan håndterer vi som lærere den udfordring, de særligt sårbare unge bærer med sig?

0   3

Skønlitteratur og autisme

Mange elever med autisme, er ikke trænet til, at forstå skønlitterære tekster. De mangler forestillingsevnen, de ved ikke, at tekster kan have flere lag. De skal lære en konkret metode.

0   0

300 udskolingselever fra sjællandske specialklasser konkurrerer i special skills

300 elever med særlige behov skal løse praktiske opgaver på tid, når de i dag stiller op til den første udgave af Special Skills. Arrangementet bygger på et koncept fra SkillsDenmark og skal give eleverne et billede af deres muligheder efter folkeskolen.

0   0

Ny undersøgelse: Diagnoser udløser faglig støtte i skolen

Blandt de 15 procent lavest præsterende elever i folkeskolen er det en markant fordel at have en diagnose, hvis man vil have ekstra faglig støtte. Det viser en ny undersøgelse fra DPU. Selvom eleverne har næsten de samme adfærdsvanskeligheder og faglige problemer, er sandsynligheden for at få specialundervisning tre gange højere, hvis man har en diagnose. "Problemet ligger i, at man skal have en diagnose for overhovedet at få hjælp. Det kan godt være, at man uden en diagnose har nogle af de samme udfordringer. Hvis børn har det svært, skal de have hjælp, og det skal ikke være diagnosen, der afgør, om de får det", siger Mette With Hagensen, der er formand for Skole og Forældre.

0   5

De sårbare unge - del 3

De græder let, de er utrygge og de vil ikke i skole. Hvordan håndterer vi som lærere den udfordring, de særligt sårbare unge bærer med sig?

0   3

Hvordan skaber vi fremtidens skole?

Hvordan skaber vi en skole, som forbereder eleverne på en fremtid, hvor de skal være aktive borgere i et evigt skiftende samfund? Det spørgsmål optager mig, alle andre læreruddannede og didaktisk interesserede. Derfor var jeg spændt på at deltage i konferencen ”Fremtidens skole - i praksis”. Målet med konferencen var at diskutere fremtidens undervisning og inspireres af dem, der har arbejdet særligt med at nytænke læring.

0   2

Der var jo også den der handicapkonvention

Dette indlæg handler ikke som sådan om folkeskolen, men om en problematik mere overordnet. Handicapudfordringen diskuteres i folkeskolen, men derudover forstummer den hurtigt.

0   5

De sårbare unge - del 2

De græder let, de er utrygge og de vil ikke i skole. Hvordan håndterer vi som lærere den udfordring, de særligt sårbare unge bærer med sig?

0   5

Forskerklummen: Hvorfor ét læsesyn ikke er nok

Forskerklummen udgives af Nationalt Videncenter for Læsning og er en kort anbefaling om at interessere sig for en forsker eller et fænomen. I denne klumme taler Jesper Bremholm, ph.d. og adjunkt DPU, Aarhus Universitet, for flere forskellige forståelser af læsning.

0   5

De sårbare unge

De græder let, de er utrygge og de vil ikke i skole. Hvordan håndterer vi som lærere den udfordring, de særligt sårbare unge bærer med sig?

2   2

»Man skal turde udfordre det gængse«

»Det startede, da jeg var i praktik på en folkeskole og oplevede en situation med en elev, som bare ikke ville deltage i undervisningen. Læreren prøvede gentagne gange at få ham i gang med at læse, men det lykkedes ikke.

ANMELDELSE
0   8

Tanke før handling - også i det sociale

Et meget konkret og direkte anvendeligt læremiddel med inklusionsperspektiv.

0   1

Uddannelsesmesse præsenterer unge med særlige behov for flere tilbud end kommunens eget

I år omfatter messen Ud i Fremtiden flere sider af livet end uddannelse. Unge med særlige behov kan blandt andet møde handicaporganisationer, rådgivere og bosteder. Messen vil gøre op med kommuner, som fokuserer ensidigt på deres egne tilbud, siger arrangøren.

1   3

Det behøver ikke være ulovligt, når specialskoler forkorter skoledagen

Mange forældre og specialskoler laver aftaler om at forkorte skoledagen for elever, som ikke kan klare lange skoledage. Specialskoleledernes formand siger, at skolerne bryder loven for at få eleverne i skole. Men skolerne kan reducere skoledagen på lovlig vis.

0   0

Norge: Forældre tabte retssag om mobning

Et forældrepar havde krævet en erstatning på to millioner kroner for mobning i skolen af Berlevåg Kommune i Nordnorge. Men parret har tabt retssagen, skriver utdanningsnytt.no. Øst-Finnmark Tingrett mener ikke, der er grundlag for at sige, at skolen ikke har fulgt op på drengen på forsvarlig vis. At han havde problemer i sin relationer med andre børn kom af hans ADHD, ikke af mobning, siger retten.

0   2

Opdragelse handler om at kende barnets kognitive processer

En af børnenes udfordringer er, at de ikke selv kan bestemme, hvad de giver opmærksomhed. Børn har generelt svært ved at impulshæmme deres adfærd.

0   0

Forældre laver underhåndsaftaler med specialskoler om kortere skoledage

Børn på specialskoler og særligt børn med autisme har svært ved at klare mange og lange skoledage. Derfor laver mange forældre og skoler ’underhåndsaftaler’ om børnenes skoletid. Det skriver Tv2/Fyn på baggrund af en rundspørge, som Landsforeningen Autisme har foretaget for tv-stationen. ”Vi er simpelthen nødt til det, eller ser vi dem ikke”, siger Gert Andersen, formand for specialskoleledernes faglige klub. Han mener, at det er på tide at tilpasse skolereformen til den virkelighed, der er ude på skolerne og særligt specialskolerne.

2   2

Privatskoler takker nej til inklusionspenge

Foreningen Danmarks Private Skoler er ikke vild med regeringens plan om at hæve det statslige tilskud til friskolerne. "Der skal være en balance, hvor vi populært sagt køber vores frihed for de – i dag – sidste 25 procent. Vi har en frygt for, at jo mere statsfinansiering, desto mere styring", siger formand Karsten Suhr til Altinget.dk. Han vil hellere have ekstra kroner til fripladser end penge målrettet inklusion af elever med særlige behov.