Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
8.591 andre er allerede tilmeldt

For at du kan oprette indlæg i Specialpædagogik kræver det at du har en profil og er logget ind.

OPRET PROFIL
0   2

ADHD-foreningen ser positivt på virtuel undervisning til elever med skolevægring

Mens autismeforeningen møder udsigten til virtuel undervisning til elever med meget fravær med udbredt skepsis, ser ADHD-foreningen muligheder i ideen. De to foreninger er dog enige om, at det bedste vil være, at eleverne får den nødvendige støtte i skolen.

0   3

Bachelor: Elever med autisme og angst skal og kan hjælpes

Børn med autismespektrumforstyrrelser lider også af angst. De skal hjælpes, siger Emilie Jensen, men hun advarer mod at brug et koncept, der ikke tager højde for børnenes forskelligheder og konteksten.

0   0

Færre børn får en ADHD-diagnose i Vestjylland

Det vestlige Jylland er det sted i Danmark, hvor færrest børn har en adhd-diagnose. Det viser en ph.d., der dokumenterer, at geografi såvel som køn og forældrenes sociale status er afgørende for, hvilke børn der får en diagnose, skriver politiken.dk. Ifølge forsker Kathrine Bang Madsen kan den geografiske skævhed skyldes, at adgangen til psykiatrisk behandling er begrænset i området. Varde Kommune vil imødegå problemet ved at samle elever og kompetencer på en ny specialskole. Nordvestsjælland har den højeste andel af børn med diagnosen. Her ligger Kalundborg Kommune i top.

0   2

Prisbelønnet film viser spændvidden i digitale medier til autister

Mennesker med autisme kan få stor glæde af digital teknologi. Det dokumenterer filmen ’Det Digitale Tilbud’, som er kulminationen på et projekt, hvor Autismecenter Storstrøm har bestræbt sig på at finde digitale medier til den enkelte elev eller bruger.

1   15

Udsigt til virtuel hjemmeundervisning bekymrer autismeforeningen

Landsforeningen Autisme hører ofte fra blandt andre forældre, lærere og psykologer, som vil udvikle virtuel undervisning til autistiske elever med skolevægring. Formanden frygter, at det vil føre til besparelser, som vil isolere eleverne derhjemme.

0   5

DLF om ny forberedende uddannelse: UU’erne skal fastholdes

Danmarks Lærerforening støtter sammenlægningen af uddannelser, så der fremover kun vil være ét samlet uddannelsestilbud til de unge under 25 år, som står uden job eller en ungdomsuddannelse. Men UU-centrene skal bestå, lyder det fra DLF.

0   0

UU-Danmark tilfreds med ny forberedende grunduddannelse

Den nye samlede grunduddannelse til unge, som ikke har hverken en ungdomsuddannelse eller job, er en god løsning, lyder det fra formanden for UU-centrene. Han er dog bekymret for, at det nu er op til kommunerne, om de fremover vil have et UU-center.

0   3

Forberedende grunduddannelse som statslige selvejende skoler

Til aften har regeringen, Dansk Folkeparti, SF, Socialdemokratiet og Radikale aftalt en ny Forberedende Grunduddannelse (FGU) på op til to år for unge under 25 år, der ikke er klar til en ungdomsuddannelse. FGU skal foregå på selvejende skoler i statsligt regi. Samtidig omlægges bl.a. Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU, til en sammenhængende koordineret, kommunal ungeindsats, hvor den unge tildeles én kontaktperson..

0   0

Nordfynsk testcenter for velfærdsteknologi blev ingen succes

Et stort anlagt testcenter for velfærdsteknologi i Særslev på Nordfyn blev ingen succes og er nu lukket, skriver fyens.dk. Centret åbnede i 2015 og skulle også komme skolerne til gavn. "Stadig flere af vores børn med funktionsnedsættelser får et specialtilbud på den lokale skole, og på Living Lab kan skolerne se, hvad der findes af velfærdsteknologiske tilbud", sagde børn- og familiechef Henrik Jacobsen til folkeskolen.dk. Men borgerne udeblev, og opgaven med at bemande centret i åbningstiden blev for stor for de frivillige fra Danske Handicaporganisationer Nordfyn.

0   14

OK18: Mere i løn – også til de mindre medlemsgrupper

Lærernes kongres har i dag besluttet sine overenskomstkrav. De rummer bl.a. lønforbedringer til mindre medlemsgrupper - børnehaveklasseledere, tale-hørelærere, der ikke har læreruddannelse, konsulenter, skolepsykologer og professionsbachelorer i ernæring og sundhed.

0   14

Når lærerens dårlige arbejdsforhold går ud over Frida

Arbejdspres og lærernes arbejdsmiljø har fyldt meget i debatten på DLF-kongres 2017. Flere fortalte om ikke at have tid til en grædende elev og om lærere, der er stoppet med at arbejde som lærer på grund af stress og arbejdspres.

1   5

Virtuel skole vil hjælpe langtidssyge elever med at følge klassens undervisning

En ny virtuel skole vil gøre langtidssyge elever i stand til at følge undervisningen i deres klasse og samtidig give kronisk syge et fortrin på arbejdsmarkedet. Redskabet kan også afhjælpe skolevægring blandt elever med autisme, mener initiativtagerne.

0   0

Positiv Afvigelse hjælper anbragte børn til gode skoleoplevelser

I et toårigt projekt har 14 døgninstitutioner arbejdet med metoden Positiv Afvigelse, hvor de har fundet frem til positive historier og skjulte løsninger, der kan hjælpe de anbragte børn og unge til at passe deres skolegang. De enkelte institutioner har for eksempel forbedret samarbejdet med skolen, fokuseret mere på succeserne eller bygget videre på de anbragte børn og unges relationer til bestemte voksne for at få skolegangen på skinner. Det har umiddelbart hjulpet de anbragte børn og unge, viser evalueringen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.

0   0

England: Elever med dårlige resultater går glip af fag og viden

Udfordrede børn går glip af et stort udbud af viden, fordi skolerne afskærer dem fra fag som historie, sprog og geografi og sætter dem til at jagte 'klistermærker' med henblik på bedre eksamensresultater. "Lavtpræsterende elever har brug for basisfærdigheder, som alle elever har, men de skal ikke som konsekvens lukkes ude fra dele af den essentielle kerneviden for en skoleelev", siger Amanda Spielman fra inspektionsmyndigheden Ofsted i The Guardian.

0   1

Svensk forskning: Skolekulturen afgørende for synet på diagnoser

"De professionelles syn på diagnoser og kulturen på den enkelte skole spiller en central rolle i forhold til, hvordan diagnoser bruges eller ikke bruges som forklaringsmodeller på børns udadreagerende adfærd", fortæller den svenske forsker Ylva Odenbring i dag i Information, der også har besøg Anvorskov Skole i Slagelse, hvor man ikke har specialtilbud og ikke taler meget om diagnoser, men til gengæld har knyttet ekstra inklusionsresurser til klasserne og ekskluderer meget få børn.

0   3

Se, høre, røre og gøre kan være vejen frem for elever med læsevanskeligheder

Lærere i de yngste klasser efterspørger ofte materialer til elever, som er i risiko for at udvikle ordblindhed. Under sidste uges internationale ordblindeuge gav læsekonsulenten i Holstebro en prøve på læseundervisning, som kan hjælpe eleverne på vej.

0   1

Det Centrale Handicapråd skal have ny formand

Formand for Det Centrale Handicapråd Anette Laigaard træder tilbage fra posten, når indeværende rådsperiode slutter ved årsskiftet. Den snart 65-årige formand vil have tid til at se mere af verden sammen med sin mand, mens fysikken er til det, skriver rådet på sin hjemmeside. Anette Laigaard har stået i spidsen for rådet siden 1. marts 2016. Børne- og socialminister Mai Mercado (K) vil udpege en ny formand, så vedkommende kan påtage sig formandshvervet fra januar 2018.

0   5

Arbejdsgruppe: Trods positiv evaluering bør områder af STU’en ses efter i sømmene

Selv om STU’en opfylder sin rolle, er der plads til forbedringer, mener tre medlemmer af den arbejdsgruppe, der har evalueret uddannelsen. De hæfter sig blandt andet ved, at der er stor forskel på kommunernes investering i unge med særlige behov.

0   0

Tale-høre-lærerne føler sig set af DLF

Med blot 477 medlemmer fylder tale-høre-lærernes forening ikke meget. Alligevel føler foreningen sig set af DLF, og det er vigtigt i forhold til ansættelses- og lønforholdene, fremhæver formanden. Læsekonsulenterne er til gengæld ikke så begejstrede.

0   0

Ligebehandlingschef: Rimelig tilpasning behøver ikke være dyrt

Det er umuligt at beregne de samfundsøkonomiske omkostninger ved at indføre tilpasningspligt og pligt til tilgængelighed, mener børne- og socialminister Mai Mercado (K), som derfor afviser at tage de pligter med i den kommende lov om handicapdiskrimination. Men det er vigtigt at skelne mellem dem, skriver ligebehandlingschef Maria Ventegodt Liisberg fra Institut for Menneskerettigheder på altinget.dk. ”Hvor tilpasning handler om hensyntagen til en enkeltpersons særlige behov, så handler tilgængelighed om at sikre adgang for en hel gruppe. Det vil indebære store udgifter og kræver langsigtet planlægning, mens rimelig tilpasning ikke vil føre til omfattende forandringer”, skriver Maria Ventegodt Liisberg på altinget.dk, hvor hun giver eksempler på forskellene.