(1.638 følger) Se alle medlemmer

For at du kan oprette indlæg i Lærerprofession.dk kræver det at du har en profil og er logget ind.

OPRET PROFIL
0   254

Bachelor: Lærerne skal sætte ord på, at de kan noget særligt

Inklusion, der tages ud fra et økonomisk perspektiv, og skolereform, der matcher konkurrencestats-tænkning, sætter lærerne i et krydspres. Derfor må de handle, siger Gitte Jacobsen i sit bachelorprojekt.

3   238

Der er forskel på talblindhed og matematikvanskeligheder

Der skal og kan arbejdes mere fokuseret med undervisning af elever, der har problemer med tal og vanskeligheder i matematik, siger Katrine Nedergaard i sit bachelorprojekt

0   255

Der er brug for en fælles holdning til inklusion

Lærerne skal arbejde tæt sammen og ledelsen skal støtte udviklingen af en fælles tilgang til udfordringerne med inklusion, hvis den skal lykkes. Man skal ikke spørge: Hvad stiller vi op med ADHD-eleven? Man skal spørge: Hvad kan vi gøre for ham, siger Stine Ellegaard i sit bachelorprojekt.

0   270

PD-projekt: Skolen er for hele livet – ikke kun arbejdslivet

Trivsel og motivation til læring indgår i et dialektisk forhold, og 12-talspigen, den umodne dreng og den fagligt svage elev har brug for noget forskelligt, siger Rikke Lambæk og Mette Munthe i deres pædagogiske diplomprojekt. Fx vedholdenhed, selvkontrol og selvtillid skal ligestilles med faglige fremskridt.

0   271

Bachelorprojekt om inklusion: Kolding kan, vil Viborg?

Der er stor forskel på, hvordan kommuner arbejder med inklusion, siger Henriette Rasmussen. I sit bachelorprojekt har hun set på, hvor forskelligt to jyske kommuner hjælper sårbare elever.

0   265

Flere lærere skal underrette om børn i udsatte positioner

Mange lærere indberetter ikke udsatte elever, selv om de har skærpet underretningspligt. De er bange for, at deres bekymringer ikke er grund nok. Det bør der gøres noget ved, for problemerne vokser, siger Ina Stentoft i sit bachelorprojekt.

3   253

Sådan kan der arbejdes med bevægelse i indskolingen

Helena Løjborg og Helle Sommerlund har i deres bachelorprojekt undersøgt, hvordan bevægelse kan understøtte elevernes læring og motivation i arbejdet med billedbøger. De afslutter projektet med at skrive et idékatalog om bevægelse i indskolingens fag.

0   261

Samtale fremmer læring - men prioriteres lavt

Skolen har slet ikke fokus på mundtligheds mange muligheder på samme måde som der for eksempel arbejdes med læsestrategier. Hvis lærere sætter fokus på samtalen, kan den blive et værdifuldt redskab for elevernes læring, siger Didde Madsen i sit bachelorprojekt

0   255

Elever vil have forsøg i fysik/kemi

Fysiklærerens teorigennemgang er kedelig, mener mange elever. De vil arbejde praktisk og gennemføre forsøg, fordi det er sjovt, og fordi de mener, at det fremmer deres forståelse af stoffet, fortæller Camilla Hansen i sit bachelorprojekt.

0   250

Skolekulturen gør inklusionsarbejdet vanskeligt

Der kan ikke gives endegyldige svar på, hvordan inklusionen kan lykkes i folkeskolen. Men fagfolk, der er en del af samme professionelle miljø, har tendens til vægte nogle omstændigheder tungere end andre, og det blokerer for løsningerne, siger Anne Baldersbæk i sit bachelorprojekt.

0   917

Prøven i idræt er en håndsrækning til faget

Nu er der fokus på, hvad eleverne skal lære – ikke kun på, hvad de skal lære i idrætstimerne. Det er godt. Men teorien må ikke blive for dominerende i undervisningen, og prøven må ikke blive for styrende, siger Kasper Salling i sit bachelorprojekt. Glæden ved at bevæge sig og spille sammen skal bevares, og eleverne skal stadig have lov til at eksperimentere.

0   840

Elever med dysleksi skal ikke kun have fonologisk hjælp

Ved ensidigt at koncentrere sig om intensiv læseundervisning er skolen med til at ekskludere elever med dysleksi. En mere helhedspræget tilgang kan give eleverne nogle kompetencer, så de oplever sig som inkluderede og bedre rustede til at klare udfordringerne uden for skolen, siger Karina Hansen i sit bachelorprojekt.

0   828

Der skal fokus på sundhed i madkundskab

Hvad er der i madpakken? Hvad er forskellen på almindelige boller og ernæringsforbedrede boller? Og hvad har det med demokratisk dannelse og handlekompetence af gøre? Det undersøger Mette Højland i sit bachelorprojekt.

0   828

Vejleder og faglærere skal arbejde sammen om elevernes sproglige udvikling

Samarbejde mellem andetsprogs-vejlederen og faglærerne skal ikke være en ny ekstraopgave, men derimod et fælles udviklingsprojekt, som støtter lærerne i at integrere arbejdet med sproglig udvikling og fagenes indhold, siger Signe Nørholm i sit bachelorprojekt

0   825

Kan elever bevæge sig til større forståelse?

I en 3.-klasse har Emilie Spanget undersøgt sammenhængen mellem fagligt indhold og bevægelse. Er det altid relevant med bevægelsesaktiviteter for alle i undervisningen? spørger hun i sit bachelorprojekt.

0   822

Pisa sætter det skriftlige arbejde i skyggen

Det tager lang tid at få elever til at arbejde skriftligt på nye måder, lyder erfaringerne i Maria Østergaards bachelorprojekt. Men det er vigtigt at arbejde mere bevidst med skriftlig fremstilling, som bliver overskygget af læsning og læseprocesser, mener hun.

0   833

For lidt feltarbejde i geografiundervisningen

Der er gode argumenter for udeundervisning i geografi, men faget har ikke høj prioritet på skolerne, og der er mange forklaringer på, at der foregår alt for lidt feltarbejde, siger Peter Skyldahl Sørensen i sit bachelorprojekt.

0   934

At lære elever selvregulering og at arbejde med it kræver meget af lærerne

Det tager tid at blive fortrolig med nye læringsstrategier, og digitale værktøjer frister elever til at flygte ud på de sociale medier, hvis de oplever, at undervisningen er kedelig, siger Heidi Højen Andersen i sit bachelorprojekt.

2   822

Elever har det svært med elev-elev-feedback

Karakterer motiverer, og feedback fra læreren er godt, siger eleverne. Men elev-elev-feedback siger dem ikke noget, og det tager lang tid til at lære selvregulering, fortæller Kristine Holm i sit bachelorprojekt.

1   840

Drenge kan motiveres til at skrive bedre

Pigerne får højere karakterer for skriftlige fremstillinger, end drengene gør. Og sådan har det altid været. Men når der arbejdes med flere forskellige motivationsformer, rykker det også for drengene. Og samtaler virker bedre end skriftlig feedback, siger Agnethe Sehested Olsen i sit bachelorprojekt.