ERNÆRING OG SUNDHED er for ernæringsuddannede og lærere, der underviser i madkundskab, sundhed og ernæring. 

I samarbejde med Madkundskabslærerforeningen

(3.996 følger) Se alle medlemmer

For at du kan oprette indlæg i Ernæring og sundhed kræver det at du har en profil og er logget ind.

OPRET PROFIL
0   9

Nytter det noget?

Undervisere skal have reel mulighed for planlægning, forberedelse og efterbehandling af den daglige undervisning. Efter OK13 har debatten om forberedelsestid fyldt rigtig meget i debatten. Manglende forberedelsestid kan blive en faldgrube i forhold til at undervisere benytter undervisningsmateriale i undervisningen, der umiddelbart ikke er relevante eller som måske fylder i undervisningen, uden at det støtter op om skolens/undervisningens opgave.

0   4

Videreudvikling af LOMA på Nymarkskolen

Efter nytår åbnede vi en LOMA-bod på Nymarkskolen.

0   4

Undernæring er et overset samfundsproblem

Med en befolkning på knap 50% overvægtige er det ofte de, der har for meget på sidebenene, der fokuseres på i sundhedsdebatten. Underernæring er derimod et noget mere overset samfundsproblem viser en undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer.

0   13

Ingredienser til en sundere skoledag

Mens mange voksne begynder året med nytårsforsætter og januarkure, er børnene tilbage i klasselokalerne til gensyn med klassekammeraterne og parate til ny læring. Langt de fleste børn bekymrer sig - heldigvis - ikke om damebladenes slankekure og nytårsforsætter. Det betyder dog ikke, at børnene er ligeglade med skoledagens mad og måltider.

0   13

Kan et øget fokus på mad og måltider skabe bedre læring og trivsel i folkeskolen?

I projekt ’LOMA – lokal mad’ forpligtiger de deltagende skoler sig på at fremme arbejdet med sund mad og måltider på skolen. Opskriften lyder på tværfaglig undervisning i forbindelse med tilberedning af fælles skolemad. De foreløbige resultater er positive – men området kalder generelt på øget fokus.

1   12

Madkundskab er mere end madlavning

Madkundskab er desværre et underprioriteret og ofte misforstået fag i folkeskolen. Det er ærgerligt, fordi madkundskab i mange henseender kunne være et forbilledligt eksempel på folkeskolereformens intention om mere varieret undervisning og en tæt kobling mellem teori og praksis. Men det kræver, at man som lærer også insisterer på fagets teoretiske del og ikke reducerer det til frikadellesløjd.

1   5

Fra rendyrket socialisme til udryddelse af madanalfabetisme

De sidste 10 år er der blevet skabt en ny mad- og måltidskultur i det offentlige børnerum. Det er lykkes, fordi kommunen har haft viljen til at skabe en infrastruktur, der har gjort det muligt at give børnene dejlig mad. Det skal bruges som fundament for endegyldigt at udrydde madanalfabetismen mener direktør i Københavns Madhus, Anne-Birgitte Agger.

1   3

Indtryk fra kongres om Home Economics

Fagfeltet Home Economics rummer de professioner der arbejder indenfor ernæring, sundhed og madkundskabsfeltet i forskellige arenaer. Hvert fjerde år er der kongres hvor man mødes fra hele verden for at udveksle resultater indenfor forskning, udvikling og praksis. I år var det i Daejeon i Sydkorea.

0   8

Hjælp til undersøgelse om vandautomater!

Spørgeskema om vandautomater på folkeskoler i Danmark.

0   5

Koster det virkelig kun 15 kroner om dagen at spise sundt?

”Jeg hører nogle gange, at det er meget dyrt at spise sundt. Jeg havde en fornemmelse af, at det ikke helt kunne passe. Så jeg tog det som lidt af en udfordring«” Følgende citat stammer fra Politiken 17. august 2014 hvor Las Olsen, der er privatøkonom i Danske bank, har regnet på hvor meget det koster om dagen at spise sundt. Han finder frem til at 15 kroner om dagen er nok. Spørgsmålet er, hvordan udfordringen føles hvis man aldrig har mere end 15 kroner om dagen at spise for, og hvad det betyder for kostens sundhedsmæssige kvalitet på længere sigt.

0   0

Fødevareetik seminarer

Tre seminarer om fødevareetik, madetik og måltidsetik på Ernærings- og sundhedsuddannelsen, KU Science og Ålborg Universitet (København) den 24. og 25. november 2016.

0   1

Få luft til livet – tænk på lungerne

Lungesundhed, opmærksomhed på lungerne, rygestop,

0   6

Fyraftensmøde om danskernes madlavningskompetencer

Hvordan står det til med at kunne lave mad? Århus Universitet har undersøgt sagen, og MadFællesskaberne gør noget ved den. Kom til gratis møde på Metropol med forskningsbaseret oplæg efterfulgt af konkrete eksempler på praktiske projekter som MadAmbassadørerne og MadGuiderne. Der er tid til debat og til at netværke.

0   3

Lidt flere børn går i køkkenet derhjemme

Der er flere børn, der går med i køkkenet, når aftensmaden skal tilberedes i de danske hjem. I 2012 var 4% af børnene med til at lave aftensmad. I år er det tal steget til 7%. Det er specielt på hverdage, at børnene kommer mere med i køkkenet i forhold til for fire år siden.

0   7

Sammen får vi eleverne til at smage på verden

I løbet af de kommende uger vil cirka 161.000 elever landet over lære om krydderier og mad fra fjerne egne. Eleverne får mulighed for at inddrage deres egne erfaringer med såvel dansk som udenlandsk madkultur. Tak til de mange lærere, der i de kommende uger sørger for, at 6.709 klasser samles om det vi alle har tilfælles: Mad og måltider.

0   3

Nydelse, nærvær og mad.

Grundlæggende at være i bevidst nærvær, at være her og nu uden at dømme eller vurdere er grundprincipperne i mindfulness. Et værdifuldt redskab til at skabe og være i ro i en travl og hektisk verden. Et redskab der fremmer nydelse også når vi spiser.

0   7

Kostforvirring blandt børn

Efterhånden kan vi spise os kloge og lykkelige. Vi bliver konstant bombarderet med nye fødevaretrends og måder, vi skal spise på – eller ting, vi skal lade være med at spise. Men hvad er det, børnene bliver udsat for? Den ene dag må mor ikke spise brød, den næste dag skal far kun have røde bøffer, og i weekenden skal mor faste og stort set ikke spise noget.

1   4

Mad på skolen. En luftig vision eller en politisk mulighed?

I Sverige har de netop fejret 70 års jubilæum for skolemaden og både I Norge og på Island står maden i skoler og børnehaver højt på agendaen for tiden. Reykjaviks borgmester har netop afsat næsten 1 milliard kroner til bedre mad i børnehaven – islandske godt nok – men alligevel en politisk satsning i Norden, der er værd at lægge mærke til. Helt så langt fremme er vi ikke i Danmark. Men sommerens fokus på morgenmad på skoler kan måske være med til at sætte en ny debat igang

1   1

Hygiejne er godt, uddannelse er skidt !

Det er svært at skabe god hygiejne i folkeskolen. God hygiejne kommer ikke af sig selv og skabes ikke kun igennem uddannelse. Der skal meget mere til, hvis elever skal vaske hænder og skolen skal have mindre sygdom. Hygiejneugen er over os. Det er uge 38.

0   5

Mens vi venter....

På Folkemødet på Bornholm i juni 2016 blev der bl.a. efterlyst et udredningsarbejde med fokus på eksisterende forskningsbaseret viden omkring mad, måltider og læring. Ønsket var en ”konsensusrapport”, som fremadrettet kan danne grundlag for arbejdet med mad og måltider i læringsperspektiv i skolen. Mens vi venter på, at Folketinget m.fl. får startet dette arbejde op, giver denne artikel et bud på et forskning- og udviklingsforløb, der bør igangsættes efterfølgende eller sideløbende.