Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Fagforeninger samarbejder for at sikre retten til dagpenge

Regeringen skal gå mere aktivt ind og skabe jobs og sikre retten til dagpenge. Det er de faglige organisationer under FTF enige om. Danmarks Lærerforening har i dag og i går deltaget i hovedorganisationens kongres, og formand for overenskomstudvalget Gordon Ørskov Madsen fortæller, at der er mere enighed end nogensinde.

Foto: Klaus Holsting
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
15. november 2012, kl. 16:12

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Denne her FTF-kongres har været meget samlende. Den er kendetegnet af, at vi er meget enige i analysen af, hvad det er for en situation, vi står i. Vi stiller fælles krav til regeringen om at gå ind i en mere aktiv beskæftigelsespolitik, skabe jobs og ændre dagpengesystemet, så det tilgodeser dem, der er på vej. De løsninger, regeringen har foreslået, er slet ikke fyldestgørende", siger Gordon Ørskov Madsen til folkeskolen.dk i en pause.

DLF-politikeren holdt tale på kongressen i går, hvor han blandt andet påpegede, at regeringen på ingen måde har levet op til Lærerforeningens forventninger i forhold til at hjælpe ledige lærere.

"Besparelserne på vores område viser sig med en uventet størrelse og en effekt, som vi ikke havde forestillet os. Seneste tal fra FLD viser, at op mod hver tiende lærerstilling er forsvundet i løbet af fire år. Vi står overfor en foruroligende udvikling både set fra samfundets og de lediges side. Vi har på vores område ganske mange dimittender, der er på vej til at miste dagpengene. De opnåede ikke engang så meget arbejde, at de kunne komme op på den høje dagpengesats, før dagpengene løber ud. Det viser noget om, hvor lidt arbejde, der er at få!", sagde han.

500 lærere står til at miste dagpengeretten

I dag har kongressen vedtaget en udtalelse, der opfordrer regeringen til at ændre i genoptjeningskravene, så der ikke skal et helt års arbejde til at genoptjene retten til dagpenge, og forlænge muligheden for supplerende dagpenge.

Antallet af langtidsledige lærere eksploderer

Slut med tillid - ren topstyring Andet tema på kongressen er styringsfilosofien new public management i den offentlige sektor. Her klandrer organisationerne samstemmende regeringen, KL og de andre arbejdsgivere for at holde fast i en meget stram økonomisk styring af den offentlige sektor.

"Det gælder også på skoleområdet. Selv om politikerne før valget tilkendegav, at nu skulle der lyttes til folkeskolen, og at man stolede på lærerne, så sidder regeringen nu i lukket arbejdsgruppe og ser på lærernes arbejdstid uden at inddrage de andre partier og slet ikke lærerne. Det bliver undskyldt med den økonomiske krise. Når pengene er små, så sætter vi den demokratiske tankegang og samarbejdet ud af spil og kører en enormt stram topstyring".

Samarbejde med LO og AC Den danske arbejdsmarkedsmodel har også været til diskussion. Pointen for organisationerne er, at modellen er et fundament for hele samfundet. Det er den, der gør, at der kan findes valide løsninger i samarbejde mellem regering, folketing og arbejdsgivere og organisationerne.

"Vi går ind og tager et ansvar. Men det kræver, at politikerne slår fast, at det er en af grundpillerne i samfundet, også når de taler om vælfærd, beskæftigelse og udvikling. Vi har brug for en bred opbakning fra politikere og arbejdsgivere til, at den danske model er den, vi i fællesskab bygger på. Heldigvis nævnte statsministeren i sin tale på kongressen i går, at hun er tilhænger af den danske model. Men det kræver, at der er handling bag ordene".

Ny kampagne skal vise værdien af fagforeninger

FTF's formand Bente Sorgenfrey har på kongressen fremført, at et meget tættere samarbejde med de to andre hovedorganisationer for henholdsvis kortuddannede og akademikere, LO og AC, kan være vejen ud af den krise, som den danske model synes at være ude i.

Gordon Ørskov Madsen er meget åben over for et øget samarbejde. Særligt i et internationalt perspektiv ser han store fordele ved at organsiationerne arbejder tæt sammen i forhold til de økonomiske og politiske beslutninger, der bliver taget i Europa.

"Men når talen kommer på en sammensmeltning, så mener jeg ikke, at det er dér, vi er. Det ville kræve et konkret perspektiv og formål, og det har jeg ikke hørt nogen formulere. Det er tre meget forskellige organisationer. I FTF er vi for eksempel fuldstændig partipolitisk uafhængige. Vi er stærke på politiske holdninger, men uafhængige af partier. Den baggrund har LO ikke. Det ville være et af de store uenighedsområder".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Fagforeninger samarbejder for at sikre retten til dagpenge

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS