Generelt er der stigning i søgningen til professionsuddannelserne, men der er fald i ansøgertallet til læreruddannelsen på samtlige professionshøjskoler. Sidste år søgte 1872 unge ind via kvote 2 med læreruddannelsen som deres første prioritet. I år er det tallet 1571.
Formanden for Professionshøjskolernes Rektorforsamling Erik Knudsen mener, at årsagen skal findes i den konstante debat om læreruddannelsens kvalitet.
"Der er lærerfyringer i kommunerne, samtidig med at der er større opmærksomhed om læreruddannelsen end om nogen anden uddannelse. Der er en løbende diskussion af, om uddannelsen er god nok, som ikke gavner uddannelsens omdømme".
Han opfordrer til, at politikere, professionshøjskoler, DLF og KL bliver enige om, hvad de mener, uddannelsen skal indeholde i stedet for konstant at diskutere den.
"Der er simpelthen for mange, der har en mening om læreruddannelsen. Det handler om at tage samlet stilling, og så følge det politiske budskab om at lade professionshøjskolerne få ro til at give de studerende en god uddannelse".
Han maner dog til besindighed i forhold til faldet i ansøgertallet og peger på, at da der sidste år var fremgang i kvote 2-ansøgningerne, der fladede det ud, da kvote 1-ansøgningerne kom. Han tror derfor også på en udjævning til juli i år.
København: 72 procent flere ansøgere til læreruddannelsen
Lille stigning i søgningen til læreruddannelsen
Studerende: Ministrene har ikke været taktiske
Formand for de lærerstuderende Tobias Holst mener, at politikerne har en del af ansvaret for tilbagegangen:
"Vi har haft to ministre, der har sagt undskyld for uddannelsen, så det er kommet til at fremstå som om, hele uddannelsen var en fejltagelse. Når man taler om at reformere uddannelsen allerede fra sommerferien, så kan jeg godt forstå, hvis mange hellere vil vente et år og se, om der kommer noget andet. Det tror jeg er den helt store synder".
Tobias Holst er enig med politikerne i, at mange ting bør ændres i uddannelsen, men han ægrer sig over den massive kritik, fordi uddannelsen overordnet set ruster de studerende fint.
"Jeg synes ikke, ministrene har været taktisk kloge i deres udtalelser".
Han tror også, at de mange lærerfyringer har indflydelse på unges lyst til at vælge læreruddannelsen.
Færre unge vil være lærere
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.