"Vi ved jo allerede fra forskningsresultater, at rene hænder er en fantastisk hjælp til at sikre raske skolebørn. Det er derfor desto mere skønt at se resultaterne arbejde i praksis, som det netop kan ses på Søndermarkskolen," siger professor i fødevarehygiejne ved Københavns Universitet Susanne Knøchel, der er formand for Rådet for Bedre Hygiejne. Rådet, der uddeler prisen, ville gerne anerkende Søndermarksskolen for deres undervisningsforløb, opsyn med og måling af hygiejnens sammenhæng med elevernes sygedage.
Eleverne på Søndermarkskolen har i dag i gennemsnit en mindre sygedag om året, eller hvad der svarer til 20 procent færre sygedage end elever på andre skoler i Frederiksberg Kommune. Også blandt medarbejderne har hygiejneopmærksomheden haft en effekt på sygefraværet.
Hygiejneugen
"Vi arbejder hårdt på at udbrede samme høje standard til kommunens øvrige 5.800 elever - det vil spare rigtig mange sygedage," siger viceborgmester og formand for undervisningsudvalget i Frederiksberg Kommune Margit Ørsted. Det er hendes overbevisning, at hygiejneprisen giver arbejdet incitament.
Årets hygiejnepris blev uddelt som et led i Hygiejneugen 2011, der har bestået af en lang række aktiviteter i knap 30 kommuner landet over, hvor sundhedsfaglige medarbejdere har mødt borgere, kollegaer, elever og forældre til en snak om betydningen af en god hygiejne.
Færre sygedage giver hygiejnepris til Frederiksbergsskole
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.