Færre penge til folkeskolerne – igen i 2013

Når landets folkeskolelærere møder ind på lærerværelset i 2013 er det med en række forringelser i sigte.

For nedadgående Budgetundersøgelsen indeholder svar fra 96 af landets 98 kommuner. DLF har spurgt kredsene i de 98 kommuner, hvordan de kommunale budgetter på skoleområdet ser ud til næste år. Resultatet er generelt nedslående:

Næsten en tredjedel af kommunerne melder om en forringelse af serviceniveauet. Samme andel af kommunerne vurderer, at skoleåret 2013/2014 vil være præget af lavere standarder inden for specialundervisningen uden for normalklasserne. En fjerdedel melder om tilsvarende forringelser for de specialelever, der i dag undervises eller er inkluderede i normalklasserne.

Fem procent af kommunerne har dog også tænkt sig at give flere midler til inkluderede elever.

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen kalder det "endnu én i en hel stribe af forringelser". Han møder tit en undren over, hvorfor folkeskolen ikke tager medansvar i en svær økonomisk situation.

"Det har vi gjort i årevis. Det her ligger oven i det, der allerede er sparet. Vi skulle være gået den stik modsatte vej. Det, der skete sidste år, var, at kommunerne sparede 6 milliarder mere, end de havde behøvet. Derfor var der al mulig grund til, at kommunerne havde revurderet deres stramme kurs. Ikke mindst inden for folkeskolen og specialundervisningen, der stod allermest for. For at se, om man kunne rette op på noget af det, der skete sidste år. Men det gør man ikke. Man fortsætter bare derudad", siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.

"Efterhånden tror jeg, at nogle kommunalpolitikere synes, det er et mål i sig selv at spare. I stedet for at kigge på, hvad det er for opgaver, der skal løses", tilføjer han.

Lærerstillinger falder i sidste ende 40 procent af kommunerne regner med at skulle skære netto i lærerstillingerne i kraft af de nu fastlagte budgetter. Her lander man på nedskæringer på i alt 439 lærerstillinger. Samtidig forventer otte procent af svarkommunerne at oprette 73 lærerstillinger. Dermed ender regnestykket på et samlet netto antal nedskæringer på 366 lærerstillinger i skoleåret 2013/2014. Det skal lægges oveni de knap 6000 lærerstillinger, der allerede er forsvundet i perioden 2009-2012.

Værst ser det ud på Fyn, hvor i alt netto 95 lærerstillinger skal nedlægges. På andenpladsen kommer Østjylland med sine 85 nettonedlæggelser – her står Aarhus Kommune med et bruttotal alene for de 80 af dem. I kontrast står Storstrøm på Sjælland og Falster, hvor man forventer blot to stillingsnedlæggelser i det kommende skoleår.

6000 lærerstillinger er nedlagt siden 2009

"Med hele inklusionsopgaven og alle de andre ting, der skal løses i folkeskolen, så kunne vi sagtens bruge de lærere. Det er ærgerligt, at folkeskolen ikke er hele fundamentet i forhold til den udfordring vi står over for med den globale økonomiske krise. Nu har jeg været i Island nogle gange de sidste år og oplevet, hvordan man der har satset på skolen, selvom man gik rabundus, netop ud fra den tankegang, at skal man løfte sig op af det her, skal man have en veluddannet befolkning. Det perspektiv savner jeg i den danske debat. Tværtimod er folkeskolen den institution, der har stået allerhårdest for", siger Anders Bondo.

Skruer op for teknikken Ud over de få kommuner, der ser ud til at lægge flere resurser i inklusionen, er der også forbedringer i sigte inden for teknikken. KL har forpligtet sig til at kunne levere trådløs it i alle landets kommuner fra 2014. Det ser ud til at være slået igennem – således melder 39 procent af kommunerne, at de har opprioriteret it på budgettet for det kommende skoleår.

Formand Anders Bondo forstår ikke, hvorfor kommunerne ikke vælger at gå til inklusionsopgaven med samme alvor, som det tilsyneladende sker med de teknologiske apparater.

"Der er et misforhold mellem dem, der står for den ansvarlige lovgivning og så dem, der skal udføre lovgivningen. Nu har man åbenbart følt sig mere forpligtede på it-området, mens det har været sværere at forpligte KL til at sikre, at alle kommuner fik lavet en seriøs plan i forhold til inklusionslovningen. Jeg synes ikke, man skal lade være med at leve op til it-opgaven, men man skulle have løst den anden opgave, som kommunerne har fået gennem inklusionsloven, med den samme seriøsitet", siger han.