Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Færøsk folketingsmedlem: Fordomsfuldt skolemateriale om Færøerne

Sjuður Skaale, færøsk medlem af Folketinget, er ikke tilfreds med fremstillingen af hans del af Rigsfællesskabet på emu.dk og i et offentligt støttet undervisningsmateriale til folkeskolen.

Danske skoleelever skal forstå, at Færøerne er et moderne samfund, ikke et befolket frilandsmuseum, mener et færøsk folketingsmedlem.

Foto: Istock
Stine Grynberg
Stine Grynberg Journalist og anmelderredaktør
Start debatten
22. juni 2017, kl. 15:29

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Færøerne er meget andet end kædedans, religion, grindedrab og fåreslagtning, men det er de færreste danskere klar over. Det mener det færøske folketingsmedlem Sjuður Skaale fra Javnaðarflokkurin, de færøske socialdemokrater. Derfor er det problematisk at emu.dk's temaside om Rigsfællesskabet bruger ordet »grindedrabsfest« som en beskrivelse af grindedrabet. Det er dels forkert, dels med til skabe fordomme, fremhæver Sjuður Skaale.

Voresrigsfællesskab

Emu.dk' temaside

Antorini: Elever skal lære om Grønland og Færøerne

"Grindedrabet er i høj grad en fælles begivenhed, men der er på ingen måde tale om nogen fest i ordets almindelige betydning" skriver Sjuður Skaale til undervisningsminister Merete Riisager i forbindelse med at han stiller et paragraf 20-spørgsmål om det "efter ministerens opfattelse (er) tilfredsstillende, at der i undervisningsmaterialet om Færøerne forekommer faktuelle fejl og fejlagtige beskrivelser, og hvad agter ministeren i givet fald at foretage sig for at rette fejl og fejlagtige beskrivelser i materialet?"

Sjuður Skaale påpeger desuden flere faktuelle fejl på temasiden. Blandt andet står der, at befolkningstallet på Færøerne er faldende grundet udvandring, men i realiteten oplever øerne befolkningstilvækst og positiv nettomigration.

Minister delvist enig

Undervisningsministeren er enig i at ordet "grindedrabsfest" er problematisk og har fået fjernet ordet fra emu.dk's temaside. Sjuður Skaales øvrige kritik af temasiden afviser hun dog, blandt andet med henvisning til, at eleverne på temasiden opfordres til at undersøge den nyeste udvikling for øernes befolkningsudvikling.

Overfor folkeskolen.dk giver Sjuður Skaale udtryk for at han er tilfreds med ministerens svar, men han er ked af at det ikke er obligatorisk for danske grundskoleelever at modtage undervisning i Rigsfællesskabet.

"Desværre er danskernes kundskab om Færøernes meget lille og det giver plads til at fordommene kan gro" siger han. "Af samme grund er et ekstra vigtigt at ministeriets egen side er korrekt. Den manglende viden gør at fejl hurtigt kan blive til en vedtagen sandhed i befolkningen".

Fejl i offentligt støttet materiale

Ministeren giver Sjuður Skaale ret i at emnet er vigtigt. Derfor har materialer om Rigsfællesskabet de seneste år været prioriteret, når der skulle uddeles udlodningsmidler til undervisningsmaterialer. Dette er dog heller ikke gået helt uproblematisk, mener Sjuður Skaale med henvisning til materiale 'Vores Rigsfællesskab', som sidste år blev lavet for netop udlovningsmidler.

Materialet er gratis og ligger på http://rigsfaellesskab.weebly.com/ Her kan man blandt andet læse, at der i nogle færøske supermarkeder trækkes levende får ind, som bliver aflivet og slagtet foran kunderne, hvilket ifølge Skaale er faktuelt forkert, og han finder det særligt problematisk fordi materialet er lavet for offentlige støttekroner.

Forundret forfatter

Undervisningsministeren henviser i sit svar på Sjuður Skaales spørgsmål til materialets forfatter, og oplyser at emu.dk fremover ikke vil linke til det. Det er materialets skaber, journalist Kristine Søndergaard Madsen, er ked af og forundret over. Ikke mindst over at hun ikke har hørt om sagen, før folkeskolen.dk kontakter hende for en kommentar.

"Jeg har nu tjekket kritikpunkterne, og jeg lægger mig fladt ned i forhold til fåreslagtningen i supermarkedet. Det var en oplysning, jeg havde fra en færing, men jeg kan ikke få den bekræftet, så nu er den slettet fra sitet".

Hvad angår de øvrige kritikpunkter melder Kristine Søndergaard Madsen hus forbi: " Man kan selvfølgelig diskutere om det er hensigtsmæssigt at bruge ordet 'grindefest', men flere unge har beskrevet stemningen og begejstringen på en måde, så det lyder som en fest. Og sitet beskæftiger sig med grindedrab fra mange forskellige vinkler".

Hun medgiver at færøske traditioner fylder en del på sitet, men tilføjer "Jeg synes modernitet og tradition er flot repræsenteret i sitets omfangsrige materiale. Der er for eksempel film om Færøernes demografiske udfordringer, moderne fiskeri og fiskeindustri og om de færøske unges syn på fremtiden".

Kristine Søndergaard Madsen understreger, at hun ikke har fået negative meldinger om sitet og dets vinklinger hverken i tekst, radio eller film fra kilder eller medvirkende.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Færøsk folketingsmedlem: Fordomsfuldt skolemateriale om Færøerne

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS