Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Færøerne: Aftale i 25 år gammel strid om vedligehold af samlinger

Færøernes 25 år gamle strid om, hvem der skal betale lærerne for at vedlige skolernes samlinger er nu løst – måske.

Brian Gronemann
Start debatten
4. juni 2002, kl. 17:35

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I slutningen af maj indgik øernes lærerforening, Kultur- og Undervisningsministeriet, Finansministeriet og en sammenslutning af de seks største kommuner en aftale, der (delvis) afslutter en 25 år gammel strid om, hvem der skal betale lærerne for at vedlige skolernes samlinger.

Foreløbig fred på Færøerne

Landsmyndighederne og kommunerne har siden 1977 været uenige om, hvem der skal bære udgifterne til lærerløn for vedligeholdelse af samlinger og indkøb af materialer til f.eks. sløjd og hjemkundskab.

Føroya Lærarafelag iværksatte tidligere i år en boykot af afgangsprøverne for at presse myndighederne til afklare tvisten. Dét satte gang i forhandlingerne, der nu er endt med en aftale om, at landsmyndighederne og de berørte kommuner hver betaler 50 procent af udgifterne.

Men sammenslutningen af de seks store kommuner havde ved aftalens indgåelse ikke fuldstændig styr på baglandet. Få dage efter, at aftalen blev underskrevet af de fire parter, meddelte én af de seks største kommuner, Tvøroy Kommune på Suderoy, at den ikke anerkender aftalen og derfor ikke vil betale sin del af udgifterne.

Formanden for kommunesammenslutningen har efterfølgende erkendt, at sammenslutningen ikke kan indgå bindende aftaler for kommunerne. Det er derfor op til kommunerne selv, om de vil overholde denne aftale.

Da de små kommuner ikke er med i aftalen, har Føroya Lærarafelag opretholdt påbudet om, at medlemmerne dér ikke deltager i vedligeholdelse af samlingerne.

Blokaden har i løbet af foråret ført til, at undervisningen flere steder er brudt sammen på grund af mangel på materialer.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Færøerne: Aftale i 25 år gammel strid om vedligehold af samlinger

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS