Stigende segregering af elever til specialtilbud får politikere, kommuner og skoler til at lede efter nye måder til at skabe inklusion, fællesskaber og lige deltagelsesmuligheder for alle børn i almenklasser.
Derfor gik chefkonsulenterne Thomas Rørbeck Nørreby og Hanna Bjørnøy Sommersel fra Eva (Danmarks Evalueringsinstitut) på jagt efter velfungerende støttesystemer, da Undervisningsministeriet bestilte dem til at undersøge, hvordan kommuner kan understøtte, at dagtilbud og skoler kan omsætte viden om børn og unge med særlige behov i den pædagogiske praksis.
En del af svaret viser sig at handle om et tæt, ligeværdigt og kontinuerligt samarbejde mellem lærere og andre fagprofessionelle som for eksempel skolens egne vejledere, sundhedsplejersken og medarbejdere fra PPR.
Særligt et bestemt element i samarbejdet faldt i øjnene, da de to chefkonsulenter så nærmere på de fire casekommuner i undersøgelsen ”Fra viden til handling”.
”Vi stødte på den pædagogiske analyse og har peget den ud som et virksomt element. Redskabet er ikke unikt for de fire kommuner, men kan anvendes af andre”, siger Thomas Rørbeck Nørreby.
Lærerne skal være med til at lave analysen
En grundig pædagogisk analyse kendetegnes ved, at forskellige fagpersoner går sammen om at se på den kontekst, eleven eller gruppen af elever befinder sig i.
”Hvad fungerer godt i klassen, i frikvarteret, i sfo og om morgenen? Og hvad kan vi skrue på i de situationer og rutiner, børnene agerer i? Deltagerne skal være detektiver, som afdækker mønstre i børnefællesskaber og undervisning for at forstå, hvad der er på spil for det enkelte barn og børnegruppen”, siger Hanna Bjørnøy Sommersel.
Lærerne skal være med til at lave den pædagogiske analyse, så det ikke bare er PPR, som fortæller, hvad de skal gøre.
”Når flere faglige perspektiver sætter nuancer på barnet, får lærerne et mere fleksibelt syn på barnet og dermed flere og mere realistiske handlemuligheder. Samtidig flugter det med, at mange PPR-medarbejdere ønsker sig væk fra at tale om barnet bag skrivebordet og i stedet komme tættere på praksis”, siger Thomas Rørbeck Nørreby.
Chefkonsulenterne har mødt blandt andre psykologer, fysioterapeuter og sundhedsplejersker, som er nysgerrige efter, hvordan skolehverdagen ser ud, og hvad der kan lade sig gøre for at styrke et barn eller et børnefællesskab.
”Vi kan kun opnå et helhedsbillede af barnet, hvis alle fagligheder spiller ind. Det kræver, at deltagerne er ligeværdige i samarbejdet. Hvis lærerne får en følelse af, at deres faglighed er mindre værd, vil psykologfagligheden overskygge. Derfor har ledelsen en opgave i at skabe rammerne for, at det ligeværdige samarbejde kan etableres, blandt andet ved at sikre, at alle kommer til orde og giver deres perspektiv på casen”, siger Thomas Rørbeck Nørreby.
Intet problem er for småt
Flere forudsætninger skal opfyldes for, at en pædagogisk analyse kan blive vellykket.
Et fællestræk i de fire casekommuner er, at lærerne har nem adgang til PPR, så der kan sættes ind, inden et problem vokser sig stort.
”I det øjeblik en lærer bliver bekymret for et barn, må man ikke tænke: ’Lad os holde øje’. Man skal tænke: ’Lad os være nysgerrige efter, hvad der er på spil, og handle på det’. Som en skoleleder siger i undersøgelsen, så bliver mange af de problemer, de tidligere så i udskolingen, nu fanget i indskolingen”, siger Hanna Bjørnøy Sommersel.
PPR-medarbejdere får et individuelt fokus, når de laver en pædagogisk psykologisk vurdering af en elev. Den udvikling er de ved at vende i de fire kommuner, hvor de ved at være på forkant med udfordringer blandt eleverne i langt højere grad hat sat fokus på børnefællesskaberne.
Det kan lade sig gøre, fordi PPR rykker fysisk ud på skolerne, for eksempel en dag om ugen. Det initierer til, at man tager mindre problemer op end normalt.
”Lærerne bruger både den lette adgang til PPR til at drøfte konkrete bekymringer og til at følge op på noget, de har tænkt over siden sidste møde. Det kan være, at de har aftalt, at læreren skal gøre noget bestemt i klassen, og nu har hun brug for at justere til”, siger Hanna Bjørnøy Sommersel.
Det kan være afgørende at kunne sparre med andre fagpersoner.
”Det giver lærerne en oplevelse af, at de aldrig står alene med udfordringerne”, tilføjer Thomas Rørbeck Nørreby.
En halv side er nok for PPR
På samme måde fremhæver de to chefkonsulenter fordelen ved at erstatte omfangsrige indstillinger med langt mere overskuelige skemaer.
”Man kan lave skemaerne på mange måder, men det centrale er, at det skal være nemt for lærerne at udfylde, så det ikke bliver en opgave, de ikke kan overskue, fordi der er meget andet, de også skal”, siger Thomas Rørbeck Nørreby.
Mange lærere har haft en oplevelse af, at de har skullet redegøre for, at de har brug for hjælp, siger Hanna Bjørnøy Sommersel.
”Vi hører, at det er nok for PPR at få en ide om, hvad de skal drøfte med lærerne, så skemaet behøver ikke fylde mere end en halv side. Så kan lærerne udfolde deres bekymring de første 10-15 minutter af mødet”.
”Der sidder måske otte rundt om bordet, så der skal være en dagsorden og en klar ramme, som understøtter, at alle kommer til orde, og hvor alle er sikre på, hvad der er aftalt, når de kommer ud fra mødet”, siger Thomas Rørbeck Nørreby og tilføjer, at det ikke er afgørende, hvem der er ordstyrer. Det vigtige er at afklare, hvad man vil opnå, og hvilke step der vil være på vejen.
Modløse lærere skal aktiveres
Lærere spiller ikke altid så aktiv en rolle i den pædagogiske analyse, som man kunne forvente, så der kan være en udfordring i at aktivere deres viden og erfaringer.
Det hænger sammen med, at lærerne selv har prøvet at løse problemet længe, men på et tidspunkt giver de op og tilkalder hjælp.
”Så kommer psykologen, logopæden eller fysioterapeuten til, men de får ikke hørt lærerne om, hvad der er på spil, da de er nået til det punkt, hvor andre må fikse problemet. Og så får man ikke skruet op for samarbejdet”, skitserer Hanna Bjørnøy Sommersel.
Det løsner man op for som PPR-medarbejder ved at interessere sig for, hvordan barnets hverdag ser ud i skolen, og hvilke handlemuligheder eleven og det pædagogiske personale har.
”Når PPR er tæt på børnenes fysiske miljø, er der et overlap til lærerne og pædagogernes kontekst. Det giver nogle helt andre muligheder for at handle, end når læreren tager casen med hen på PPR-kontoret til en medarbejder, som aldrig har set eleven. Det er en proces at etablere et tæt samarbejde på skolen, men når det lykkes, gør man arbejdet meningsfuldt for alle involverede”, siger Thomas Rørbeck Nørreby
Man kan nå langt med almene værktøjer
En tidlig indsats betyder ofte, at udfordringerne kan løses med almenpædagogiske værktøjer og ikke nødvendigvis kræver en meget håndholdt specialpædagogisk indsats, fremhæver de to chefkonsulenter som et af undersøgelsens hovedresultater.
Et eksempel er en elev, som igennem længere tid havde udfordringer med at blive afleveret om morgenen og derfor havde svært ved at deltage i klassefællesskabet. Den pædagogiske analyse gjorde det tydeligt, at det var sværere for ham at blive afleveret af moren end af faren.
Derfor aftalte lærerne med familien, at faren skulle aflevere i en periode. Samtidig lavede de afskærmning til eleven i klasselokalet og gav ham mulighed for at gå ud på gangen til en pædagog fra sfo, han godt kunne lide. På mødet talte de også om, hvornår det fungerede godt for ham at være med i andre børnefællesskaber, og hvordan de kunne bygge lege op om det, han var optaget af.
Den pædagogiske analyse styrker med andre ord lærernes almenpædagogiske kompetencer, så de kan bringes bedre og mere kvalificeret i spil i det daglige arbejde.
”Når man lykkes med at arbejde på den her måde, styrker man det generelle grundlag for at arbejde med børnene, fordi lærerne løbende får flere værktøjer til at håndtere situationer, som kan udfordre. Det får mindre karakter af en specialpædagogisk indsats til fordel for et mere generelt og grundigt pædagogisk arbejde”, siger Thomas Rørbeck Nørreby.
Man skal øve sig i at tale om fællesskab
Nok kan den pædagogiske analyse anvendes af andre kommuner, men der skal skabes tid til, at lærere og PPR kan omstille sig til at arbejde tæt sammen.
”Man skal helt klart skabe en kulturforandring. De kommuner, vi har besøgt, har analyseret deres praksis, og det har givet dem et solidt afsæt for at udvikle sig. Samtidig er der en stor ledelsesmæssig opgave i at få alle med på at skabe fokus på fællesskabet fremfor individuelle børn. Man taler tit om barnet, så man skal øve sig i at tale om fællesskabet”, siger Hanna Bjørnøy Sommersel.
Der ligger en barriere i lovgivningen og i kravet om at udarbejde pædagogisk psykologiske vurderinger, mener Thomas Rørbeck Nørreby.
Aktiver modløse lærere og brug deres viden til en pædagogisk analyse, der styrker børnefællesskabet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.