Fælles mål-formand: De lange linjer i historien skal på plads

"I 1980'erne lærte man historie i gymnasiet efter knudetovspincippet, hvor man fokuserede på nogle knuder, og så skulle eleverne selv binde knuderne sammen. Men det viste sig, at de mistede fornemmelsen for kronologi, og mit institut blev bedt om at lave nogle kurser for gymansielærere i de lange linjer. Og i 1990'erne måtte vi indføre et kursus for de studerende på universitet i de lange linjer, så de fik dem på plads, før de var parate til at fordybe sig", fortæller Knud J. V. Jespersen.

Han er formand for det udvalg, som har fået til opgave at justere Fælles Mål for faget historie i henhold til den ekspertrapport om historie og samfundsfag, som kom sidste år. Den ekspertgruppe stod han også i spidsen for, ligesom han har været formand for udvalget bag den netop udgivne demokratikanon.

"Den væsentlige ændring er, at vi angriber historiebevidstheden fra en anden vinkel, hvor vi lægger vægt på overbliksviden og kronologi", siger Knud Jespersen med henvisning til formålsparagraffen, hvor ordene om historiebevidsthed og deltagelse i et demokratisk samfund er skiftet ud med kronologisk overblik, viden om og forståelse af historiske sammenhænge. Desuden står der, som forligspartierne har ønsket det, at eleverne skal gøres fortrolige med dansk kultur og historie.

Demokratikanon

Knud J. V. Jespersen understreger, at ordene om deltagelse i et demokratisk samfund nu har fået plads i formålet for samfundsfag og peger på, at der er en række sammenfald mellem punkterne i den nye kanon for faget historie og punkterne i den nye demokratikanon:

"Så det vil være oplagt at undervise i for eksempel den westfalske fred og den franske revolution fra begge vinkler".

Udvalget er ved at færdiggøre selve faghæftet. Heri vil historiekanonens punkter være delt op på klassetrin, så man i de yngste klasser lærer om oldtiden og så bevæger sig kronologisk fremad på det sidste kanonpunkt, 11. september:

"Det handler om at undgå, at der er betydelige dele af historie, som ikke bliver berørt, fordi man hele tiden vender tilbage til de samme highlights i historien. Vi forventer, at kanonen lægger beslag på cirka en fjerdedel af undervisningstiden, så den er en slags minimumsgaranti", forkalrer Knud J. V. Jespersen og understreger, at lærerne selvfølgelig skal tilpasse sig virkeligheden og tage et relevant kanonpunkt op, hvis det for eksempel passer med et sted, hvor eleverne skal på lejrskole, selvom det ikke er lige er det tidspunkt, de er nået til i kanonen.