Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Få svar på dine spørgsmål om arbejdstidsaftalen i dag

Mandag mellem kl. 16.30 -18 sidder Gordon Ørskov Madsen og Thomas Andreasen fra DLF’s forretningsudvalg klar til at besvare medlemmernes spørgsmål i forbindelse med urafstemningen om lærernes arbejdstidsaftale.

Camilla Jørgensen
1 kommentar
31. august 2020, kl. 14:49

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Ring til DLF i dag mellem kl. 16.30 og 18 og få svar på dine spørgsmål om lærernes arbejdstidsaftale.

Sådan lyder tilbuddet til DLF-medlemmer på den næstsidste dag for urafstemningen om lærernes arbejdstidsaftale. Det er formand for DLF's overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen og formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget Thomas Andreasen der sidder klar ved telefonerne for at svare på en masse spørgsmål fra medlemmerne.

Det er anden gang, at de to er værter på en hotline i forbindelse med urafstemningen. De har valgt at svare på spørgsmål endnu engang, fordi der var mange, der ringede i første omgang tirsdag i sidste uge, fortæller Thomas Andreasen.

"Vi hører fra medlemmerne, kredsene og tillidsrepræsentanterne, at de har en masse spørgsmål, som vi selvfølgelig vil gøre alt for at svare på. Vi vælger også at gentage den her hotline, så endnu flere medlemmer kan ringe ind og få svar på deres spørgsmål eller tilkendegive den tvivl de måtte have".

Thomas Andreasen er glad for den store interesse.

Arbejdstidsaftale: Afstemningen går i gang 25. august

"Jeg blev bekræftet i, at vores medlemmer er utroligt interesserede, og de har diskuteret og talt en masse om arbejdstidsaftalen ude i kredsene, på skolerne og så videre. Jeg er blevet så glad for de mange gode, interessante spørgsmål, som vores medlemmer ringede ind med i sidste uge".

Mange forskellige spørgsmål

Thomas Andreasen fortæller, at der sidste gang var rigtig mange forståelsesmæssige spørgsmål om aftalen og afstemningen, som medlemmerne gerne ville have svar på. Derudover var der en del spørgsmål til forberedelsestiden, og folk ville gerne høre, hvad der vil ske fremadrettet ved det ene eller det andet udfald.

Et godt stykke fra rekorden: Lidt over halvdelen har stemt

Thomas Andreasen tror, at den store interesse blandt andet skyldes bruddet med lov 409:

"Jeg tror folk er så interesserede, fordi det simpelthen handler om en konkret aftale og nogle ændrede og forbedrede arbejdsvilkår. Og så får vi afskaffet lov 409, hvis aftalen stemmes igennem. Det har virkelig fanget folks interesse".

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal stemme, eller hvis du eksempelvis har spørgsmål til den nye aftale, så skal du ringe på 33966293 eller 33696395 mellem 16.30 og 18.00 mandag 31. august.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Få svar på dine spørgsmål om arbejdstidsaftalen i dag

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS