Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Få kommuner har søgt tilskud til åben rådgivning i PPR-regi

For at forebygge, at små problemer vokser sig store, blev der i 2010 afsat fire millioner kroner fra satspuljen til at udbrede og videreudvikle åben anonym rådgivning i PPR-regi på skoler og ungdomsskoler. Kun 11 kommuner har søgt om penge fra puljen.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
28. november 2011, kl. 08:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Åben anonym rådgivning kan være med til at skabe grundlag for en tidlig indsats, så elever med potentielle behov for specialundervisning og andre vanskeligheder kan sikres fortsat trivsel og læring, lyder tanken bag puljen.

Rapporten "Åben anonym pædagogisk psykologiskrådgivning på skoler og kommunale ungdomsskoler".

Det kan være elever, der har faglige eller adfærdsmæssige vanskeligheder, som har svært ved at tackle en skilsmisse, sygdom eller misbrug i familien, som slås med psykiske problemer eller trives dårligt og måske er på vej til at droppe ud af skolen.

Initiativet står i skyggen af inklusion

Åben rådgivning vil med andre ord bidrage til målet om øget inklusion, Men netop indsatsen omkring inklusion ser ud til at skygge for puljen. Kun 11 kommuner har søgt til 11 projekter.

"Det er et overraskende lille antal. Kommunerne har søgt om godt 1,5 millioner kroner til sammen, men vi havde regnet med at komme af med alle de tre millioner kroner, der er i puljen", siger specialkonsulent Elsebeth Schmidt Petersen fra Undervisningsministeriets kontor for specialundervisning.

Hun har et bud på, hvorfor interessen har været ringe.

"PPR har meget travlt med at definere sig selv i forhold til inklusion. Åben rådgivning er mere er for elever og forældre, og PPR er vant til at henvende sig til lærere. PPR har tilsyneladende ikke overskud til en ny dimension på arbejdet lige nu", siger Elsebeth Schmidt Petersen.

Der findes allerede åbne rådgivninger

Omtrent 75 procent af de PPR-enheder, der svarede på en spørgeskemaundersøgelse i sommer, tilbyder åben anonym rådgivning i en eller anden form. Men kortlægningen viser også, at der er basis for at videreudvikle rådgivningen, så endnu flere opsøger og modtager tilbuddet.

Kommunerne har derfor haft mulighed for at søge tilskud til at udvikle eksisterende rådgivninger, så de i højere grad bliver kendt og benyttet af målgrupperne. Men også til at etablere nye tilbud og til at udvikle metoder i PPR-regi til tidlig opsporing af elever med ikke-kendte behov for rådgivning.

PPR vil være fysisk til stede på skolerne

Det sidste er der kun én ansøger til, mens resten fordeler sig ligeligt mellem udvikling af eksisterende tilbud og oprettelse af nye.

"Ansøgningerne handler i høj grad om at være fysisk til stede på skolen, så elever og forældre kan komme ind fra gaden og få hjælp til mindre vanskeligheder gennem to-tre samtaler, og om nødvendigt blive sluset videre til en mere formel indsats", siger Lisbeth Schmidt Pedersen og tilføjer, at der også er ansøgere, som vil styrke den webbaseret rådgivning.

Seks af ansøgerne kommer fra Sjælland, mens resten er fra Jylland. 7. december får kommunerne at vide, om de kommer i betragtning. I givet fald skal de selv bidrage til udviklingsprojekterne krone for krone.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Få kommuner har søgt tilskud til åben rådgivning i PPR-regi

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS