F-2000

Hæfte 7 i serien F2000

Fokuspunkt 2

Af Vibeke Hetmar

Danmarks Lærerhøjskole

'Jeg får Kyllegus. Og Jeg Kan godt lide at får kyllegus', skriver Karoline fra 2. klasse som indledningscitat til Vibeke Hetmars lille skrift: 'Udfordringer i dansk'. Og frydefulde kuldegys er netop, hvad man kan pådrage sig flere gange under læsningen.

For tre år siden introducerede Hetmar begrebet 'elevfaglighed' i forbindelse med sin ph.d.-afhandling 'Litteraturpædagogik og elevfaglighed'. Og siden har hun fulgt arbejdet op ved som DLH-forsker (Danmarks Lærerhøjskole) at samarbejde med skoler i Allerød Kommune, idet hun har deltaget i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb i litteratur og skrivning.

Hæftets ord er forskningsbaserede, men springer altså også ud af dagliglivet i klasserummet. Denne kombination giver både liv til ordene og mening for læseren.

Det er begrebet 'elevfaglighed', der giver kylleguset, fordi det i sig selv signalerer en respekt og en art faglig kollegialitet, som mange af tidens modeord er foruden.

Netop fordi fagligheden er det, der binder elev og lærer sammen i mødet med stoffet, bliver oplevelsen af udfordring et centralt begreb i et procesorienteret undervisningsforløb.

Vibeke Hetmar beskriver i hæftet de udfordringer, som møder læreren og eleven, i tre kapitler, et, der beskæftiger sig med skriveundervisning og -konferencer, et, der omhandler anvendelsen af dialoglogbøger, og et, der skitserer en divergent litteraturundervisning.

I alle kapitlerne er der overbevisende spotnedslag på elevfaglighed, skitseringer af de dialogiske redskaber, som elever og lærer organiserer sig ved, og overvejelser omkring lærerens rolle i undervisningen.

Ikke mindst det sidste område gøres interessant ved et par sidebensbemærkninger, hvor forfatteren vedkender sig, at det er svært - svært at lytte rigtigt, svært at holde mund, når man er lærer.

Man kan godt sidde tilbage med en fornemmelse af, at hæftet såmænd lige så godt kunne hedde 'Udfordringer i undervisning - med eksempler hentet i dansk'.

Hæftet handler først og fremmest om pædagogik og peger på en af den slags veje, der bliver dannet, mens man går - og sådanne veje plejer at være farbare, fordi de er autentiske.

Derfor må hæftet ligge på enhver dansklærers natbord. Det tager kun en lille time at læse det. Og når man så er blevet så inspireret, at søvnløsheden melder sig, så bør man hente lærerlivsmod ved at læse videre i Olga Dysthes 'Det flerstemmige klasserum' (Klim), Vibeke Hetmars 'Jeg synes altid at historier har noget at gå ud på' (DLH, Arbejdspapirer 5/1998) og Kirsten Borbergs 'Er Folkeskolen for de lærde blot?' (DLH, Udviklingsprogrammer 1999).

Så er natten gået, og man er ladet op.

Blot savner man måske et gedigent efteruddannelseskursus i dansk, for jeg tror, at mange som jeg vil føle, at det kræver stor faglig indsigt at være en god lytter, udfordrer og dialogpartner til elevfaglighed.

Det savner jeg en diskussion af i Vibeke Hetmars bog. At forholde sig til lærerfaglighed er for mig at se både en organisk del af den pædagogiske tænkning og en politisk nødvendighed, hvis pædagogiske landvindinger skal stå distancen over for de uorganiske mål- og resultatprofeter. Men summa summarum: Vibeke Hetmar har begået et inspirerende, klasseværelsesnært og læseværdigt lille hæfte til dansk- og andre lærere.

Jens Raahauge