Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Eye2Eye Britain

Panoramic edition

Jane Bjerregaard Hjorth
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Et sted i England sidder der en mand, der elsker sit land, dets natur og mennesker så meget, at han må videregive denne kærlighed til andre. Det gør han via denne cd-rom, som rummer cirka 10.000 fotos samt omtrent 1.000 panoramabilleder fra England, Skotland og Wales. Når jeg ser disse fotos, får jeg en ubændig trang til at se eller gense de mange vidunderlige steder, der findes i Storbritannien.

Specielt de lækre panoramabilleder er rigtigt gode, da man kan køre 360 grader rundt. Desuden er det også muligt at zoome ind på disse billeder, og man kan dreje op, ned eller til siderne. På denne måde kan man for eksempel få adgang til at komme ind i det engelske parlament, eller man kan betragte en af de mangfoldige seværdigheder.

Når skolen har anskaffet sig materialet, er det umiddelbart let og meget enkelt at installere cd-rommen, hvis man følger anvisningerne. Efter at dette punkt er klaret, dukker der et kort over Storbritannien frem. Herefter har man forskellige muligheder. Enten kan man trykke direkte på kortet, eller man kan bruge søgefunktionen på et stednavn, og straks kommer der gode fotos frem, som er fra den egn eller by. Alle billederne er ledsaget af en forklarende tekst med yderligere oplysninger.

Hvis ingen af disse to fremgangsmåder appellerer til én, kan man enten vælge sig ind på en historisk periode eller dykke ned i nogle temaer som for eksempel forbrydelser, skoler, universiteter og meget andet.

Materialet kan i hvert fald anvendes fra 4. til 10. klassetrin inden for fagene historie, geografi og engelsk, hvis man har brug for et billedmateriale, der blandt andet dækker britisk natur, kultur og arkitektur.

Det er også en rigtig god ide at benytte sig af materialet i forbindelse med projektarbejde, armchair travels, gloseindlæring og samtaletræning. Jeg vil nok anbefale, at læreren viser brugen af materialet på storskærm, før eleverne slippes løs. Det sikrer en bedre udnyttelse af denne billeddatabase, som også udmærker sig ved, at man kan sætte alle fotos ind i opgaver eller printe dem ud.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Eye2Eye Britain

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS