Evolution og læseplan

Vi bombarderes hele tiden af nye stramninger i vore læseplaner, klare mål bliver til fælles mål, der er mange intelligenser, differentiering og tværfaglighed. Der er meget, som den enkelte lærer skal forholde sig til i sin planlægning og i den daglige undervisning, hvor der hele tiden sker nye og ufor­udsete ting. For det er jo mennesker, vi har med at gøre. De danske skolers læseplaner forsøger, som i mange andre lande, at afbalancere tre eller flere hensyn over for hinanden for eksempel ideen om, at børn skal opdrages i skolen, i forhold til idéen om, at der først og fremmest er et stof, der skal læres. Sam­men forenes de forskellige hensyn ikke i en sammen­hæng­ende læseplan.

Ifølge professor Kieran Egan støtter en ordentlig og sammenhængende læseplan de fem faser (og de fem måder at forstå på), vi som børn og elever udvikler os igennem: den somatiske, den mytiske, den romantiske, den filosofiske (eller videnskabelige) og den ironiske. Som enkeltindivider gen­tag­er vi menneskeslægtens samlede udvikling, og til de fem forskellige måder at forstå på findes der fem forskellige måder at undervise på. Det er i alt fald bogens teori og påstand i ultrakort gen­givelse. Bogen henvender sig til lærerstuderende, folkeskolelærere og andre kommende undervisere; men det er en svær teori, der involverer alt, hvad vi har af europæisk idéhistorie med metateoretiske overvejelser inden for filosofi, psykologi og pædagogik. Og en almindelig folkeskolelærer, der har travlt med en 28-lektioners ugentlig undervisning, teammøder, kurser, forældresamtaler og møder, vil have svært ved at finde ro til at fordybe sig i disse »højtflyvende« teoretiske udfordringer og således finde relevansen. Så umiddelbart tænker jeg mere, at målgruppen må være undervisere og universitets­studerende både på de klassiske universiteter og ved Danmarks Pædagogiske Univer­sitet undervisningsplanlæggere (læseplansudvalg) og lærebogsforfattere.