Decoupager er et kongeligt billedmageri. Man tager en række smukke billedblade om rejser, om haver og parker og om dette og hint, klipper, komponerer og klistrer og voila: man har skabt de mest eventyrlige universer.
Det er lige netop, hvad Kirsten Schultz har gjort, og så har hun fået to børn, Katrine og Emilie, til at tegne eventyrfigurer, som er sat ind i de decouperede verdener.
Disse farvestrålende billeder er illustrationer til 28 rimede introduktioner til lige så mange highlights inden for kunst- og folkeeventyret; altså en slags rimet introduktion til en eventyrkanon for indskolingsbørn.
Dette er en anderledes måde at introducere både alfabetet, den alfabetopbyggede bog og eventyrene på en anderledeshed, som kan både inspirere og give stof til alfabet- og eventyrarbejde med skolens yngste elever.
Vibeke Andresen er ganske rimsikker, kun fire skæverter har jeg noteret: hest-belæst, var-svar, ovnen-oven og lystigt-dygtigt. Men den urimelige anvendelse af ordpar som: hest-belæst og var-svar tyder på en klip en hæl og hug en tå-holdning over for sprogets stød og tryk, som også løber igennem nogle af bogens strofer: Man skal visse steder læse godt på lektien for at få tungen lagt i folder, der passer til verseføddernes gangart; man kender det fra lejlighedssange, hvor forfatteren tit kan få ordene til at passe bedre til melodien, end den medsyngende hob formår. Og apropos lejlighedssange, så er her anvendt ganske mange vist og da og nok og så, ligesom ordstillingen af og til må holde til en tur i vridemaskinen.
Vibeke Andresen viser i de fleste af stroferne, at hun kan skrive rytmiske og rimede vers. Derfor er det ærgerligt, at den sidste finish er glippet: Folkeskolens elever må have krav på, at der er kælet 100 procent for det danske sprog; ikke mindst i bøger, der skal agere sprogstimulatorer i indskolingen.
Eventyrenes ABC
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.