Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Evas evalueringer bærer frugt

Evalueringerne fra Danmarks Evalueringsinstitut, Eva, er kendt af mange og bliver også brugt af skolerne til refleksion og forandringer – endda i overraskende høj grad, konkluderer Eva, der så at sige har evalueret sig selv.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
13. april 2007, kl. 12:50

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Eva har spurgt skoleledere, embedsmænd og skoleejere om ti evalueringer fra Handlingsplan 2004. På folkeskoleområdet drejer det sig om læsning og kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen.

Evas rapport “Effekter af evaluering”

Undersøgelsen viser blandt andet

– at 81 procent af skolelederne fra folkeskolen kender evalueringen af læsning i høj eller nogen grad.

– at 82 procent af landets kommuner kender evalueringen af læsning.

– at evalueringen af læsning har sat diskussioner i gang på 57 procent af folkeskolerne.

– at 51 procent af skolelederne i folkeskolen vurderer, at evalueringen af læsning i høj eller nogen grad har haft indflydelse på udviklingen af læseundervisningen på deres skole.

"De adspurgte har generelt et stort og tilfredsstillende kendskab til vores evalueringer og efterfølgende rapporter. Dermed er den grundlæggende forudsætning for, at evalueringerne faktisk kan få en effekt ud over det konkrete evalueringsforløb til stede", konkluderer Eva.

Rapporten om læsning er i vid udstrækning kendt af skoler, som ikke selv tog del i processen. Ikke alene kender 81 procent af skolelederne i folkeskolen denne evaluering i høj eller nogen grad. 35 procent siger, de har læste hele eller det meste af rapporten, mens endnu flere – fire ud af fem – har læst det hæfte, der opsummerede de væsentligste resultater fra undersøgelsen.

Evaluering fører til ny viden

Evas undersøgelse af sig selv viser, at evalueringerne yder et væsentligt bidrag til ny viden og erkendelse.

I de fleste tilfælde svarer interessenterne, at processer og rapporter giver anledning til diskussion og refleksion. Det gælder også på skoler, som ikke selv deltog i evalueringsprocesserne. De tager i høj grad de relevante anbefalinger til sig og følger op på dem.

På samme måde har kommuner, der var involveret i de to evalueringer på grundskoleområdet i vid udstrækning fulgt op på de anbefalinger, som henvender sig til det kommunale niveau. I læsning drejer det sig blandt andet om at udarbejde en samlet strategi og at tilknytte resursepersoner, mens en anbefaling om et vidensforum på ledelsesniveau er taget til efterretning af alle, men ikke nødvendigvis implementeret.

Eva giver sig selv gode råd

På trods af undersøgelsens positive resultater kommer Eva med gode råd til sig selv til det videre arbejde.

Især på skoleområderne skal Eva fortsat sørge for at skabe mere lettilgængelige materialer end selve evalueringsrapporten som kilde til information. Eva kan også i højere grad sørge for at skabe materialer, der understøtter den interne kommunikation og refleksion på institutioner og i embedsværket, for eksempel i form af præsentationer på PowerPoint og politikervenlige resumeer.

"Klare anbefalinger med tydelige angivelse af modtager er et vigtigt element i bestræbelserne på at gennemføre effektfulde evalueringer. Vi kan stadig gøre mere for, at anbefalingerne bliver operationelle i antal og formulering, og at det fremstår klart, hvem budskabet er rettet mod og dermed hvem der forventes at følge op på anbefalingen", lyder et af Evas råd til sig selv.

Det gælder ikke mindst i evalueringer, der handler om sammenhænge og overgange i uddannelsessystemet, hvor forpligtelsen til at følge op på anbefalingerne er delt mellem flere grupper og myndigheder.

"Her skal vi sikre, at rapporterne faktisk lander på – og ikke mellem – flere stole", fastslår Eva.

Andre tal fra undersøgelsen

I undersøgelsen af den anden evaluering på folkeskoleområdet viser tallene:

– at 88 procent af de danske kommuner der kender Evas evaluering af kommunernes kvalitetssikring.

– at 68 procent af de institutioner, der deltog i evalueringerne, vurderer, at de i meget høj grad eller i høj grad har bidraget til at sætte interne udviklingsprocesser i gang.

– at 70 procent af kommunerne vurderer, at evalueringen af kommunernes kvalitetssikring i høj eller nogen grad har sat sit præg på udviklingen af deres kvalitetssikring af folkeskolen.

Evas undersøgelse forsøger ikke på egen hånd at kortlægge evalueringernes effekter via andre kilder end de adspurgte interessenter. Eva har for eksempel ikke undersøgt om nye lovforslag følger op på anbefalinger eller nævner evalueringsrapporter i bemærkninger.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Evas evalueringer bærer frugt

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS