Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Evalueringskultur

- et begreb bliver til

Thorkild Thejsen
Thorkild Thejsen Tidligere chefredaktør
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Vi kan konstatere, at der mangler en evalueringskultur i folkeskolen. Det ønsker jeg at ændre", fortalte undervisningsministeren medierne den 17. april 2004. Hvorefter hun meddelte, at hun ville indføre nationale test i en række fag.

Kap. fra Dahler-Larsens 'Evalueringskultur'

Læg mærke til formen: Folkeskolen skal have en evalueringskultur, ikke blot evalueringskultur som sådan. Og læg mærke til datoen. Den 19. maj offentliggjorde ministeren et "OECD Review", som efterlyste en stærk evalueringskultur.

"Ministeren har formodentlig haft mere end en fornemmelse af, hvad der var på vej nogle uger senere", skiver Peter Dahler-Larsen i sin nye bog, som han selv kalder "et responsum". Responsum defineres som en fagpersons udredning af et emne, som samfundet lige nu er optaget af. En videnskabelig afklaring af et begreb skal vise sin duelighed ved at give indsigter, som såkaldt "sund fornuft" ikke i sig selv vil føre til, skriver Dahler-Larsen. Den duelighedstest består han med glans. Bogen er fremragende. Præcist og i et letforståeligt sprog analyserer han evalueringsvilkår og konsekvenser i det offentlige system - med absolut hovedvægt på skoleområdet. Der er masser at hente - for både politikere og praktikere.

Alle i Undervisningsministeriet, i KL, DLF, CVU'er, i forvaltninger og konsulentfirmaer og alle skoleledere, der beskæftiger sig med udvikling af evaluering(kultur), bør læse denne bog. For et massivt flertal går ind for evalueringskultur. "For en sjælden gangs skyld er der overlap mellem meldingerne fra en international organisation, undervisningsministerium, et politisk flertal, skoleledere og lærerforening", skriver Dahler-Larsen. Men der er ikke enighed om, i hvilket omfang evalueringskultur skal føre til flere test. Og det er uklart, hvor meget evalueringskultur hænger sammen med andre forslag i OECD-reviewet. "Hvem ved, hvilke andre uklarheder og åbninger der må være i begrebet, for at det kan vinde så bred tilslutning?" spørger evalueringsprofessoren.

Præcist og systematisk kommer han med en afklaring af først kulturbegrebet og dernæst evalueringsbegrebet - med de paradokser og udfordringer, det afslører. Der peges på en række forhold, som har gjort det svært for skolen at komme med slagkraftige og overbevisende svar i en skolepolitisk debat, hvor nøgleord som dokumentation og offentlighed og gennemskuelighed er blevet stærkt dominerende.

"Den danske lærer har historisk set ikke formået at udnytte vidensamfundets komme til en løbende opgradering af sin egen funktion og status", lyder en konklusion undervejs. Men, skriver Peter Dahler-Larsen - med afsæt i et lidt spinkelt talmateriale - skolefolks opfattelse af evalueringsbølgen er generelt "overraskende positiv".

Læs kapitlet "Evalueringens konsekvenser" på folkeskolen.dk

""

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Evalueringskultur

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS