Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Evaluering og test i geografi

Klik for at skrive manchettekst.

Jens Giehm Mikkelsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Evaluering og test i geografi" er en del af en serie fra Dafolo, der behandler problematikken og mulighederne ved test og evaluering på de forskellige fagområder. Bogen har et grundlæggende fokus på at skabe grobund for formativ evaluering i faget geografi.

Titel: Evaluering og test i geografi

Forfatter: Joan Bentsen, Søren Witzel Clausen, Jens Peter Møller, Birgitte Lund Nielsen, Henrik Nørregaard

Pris: 211,25 kroner

Sider: 84 sider

Serie: Faglighed, test og evalueringskultur

Type: Bog

Forlag: Dafolo

Fokus skal flyttes fra de summative nationale test, således at evaluering i geografi bliver fremadrettet og progressivt, og der opstår tydelige læringsprocesser hos eleverne. I bogen beskrives evalueringsområdets problemfelter i både teori og praksis. Der stilles skarpt på testformer, men der lægges også vægt på en række andre vigtige evalueringsformer.

Materialet består af fem artikler, der er skrevet af forfattere med masser af erfaring med både de pædagogisk faglige og fag-faglige sammenhænge. De fem artikler er derfor meget tydelige og præcise og giver den faglige læser både overblik og indsigt.

Artiklerne behandler områderne: "Test i geografi og skolens opgave", "Evaluering i undervisningen", "Værdier, holdninger og debat i geografiundervisning", "Funktionel evaluering" og "Evaluering, praktisk arbejde og geografi - en ny (u)mulighed?".

Bogens artikler giver geografilæreren i folkeskolen mange vinkler til at integrere evaluering i faget, så der ikke kun testes i fakta og udenadslære. Eksempelvis lægges der vægt på elevernes forståelse af samspillet mellem kultur og natur, så der evalueres og testes med udgangspunkt i fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, trin- og slutmål.

Bogen indeholder en udførlig litteratur- og webadresseliste, der giver læseren yderligere muligheder for at arbejde videre med området.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Evaluering og test i geografi

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS