Pisa giver mening

Pisa-rapporterne kan på mange måder gøre os klogere på vores eget uddannelsessystem, siger projektleder Jan Mejding

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Pisa foregiver ikke at give sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden om elevernes læsekompetence«, siger Jan Mejding, der er projektleder for Pisa i Danmark og læseforsker på Danmarks Pædagogiske Universitet.

»Men testen giver så god en afspejling af elevernes faktiske læsekompetence, at den giver mening«.

Hans kollega fra Syddansk Universitet, Nina Bonderup Dohn, hævder ellers, at Pisa snarere tester elevernes evner til at tage test end deres læsefærdigheder.

»Der var i såvel testkonstruktion som testforløb taget en række forholdsregler for at sikre, at uvedkommende forhold ikke skulle have indflydelse på resultatet«, siger Jan Mejding.

»Hvis Pisa-testen virkelig i den grad havde favoriseret testvante elever, så er det en gåde, at danske elever klarede sig signifikant bedre end de meget mere testvante elever fra Tyskland«, påpeger han.

»Snarere end at diskutere spøgelser ved højlys dag bør vi koncentrere os om, hvordan vi hjælper de knap 20 procent af eleverne, som går ud af folkeskolen uden de fornødne læsefærdigheder«.

»Der er ingen grund til at afskrive Pisa-undersøgelsen. Rapporterne kan på mange måder gøre os klogere på vores eget uddannelsessystem«.

Jan Mejding har skrevet et svar på kritikken fra Nina Bonderup Dohn, som kan læses på www.folkeskolen.dk