Evaluering af 10. klasseloven

I juni 2003 præsenterede undervisningsminister Ulla Tørnæs en ny evaluering af 10. klasse, som skulle se på virkningerne af lovændringerne fra august 2000. PLS Rambøll Management har vurderet lovens succes ved hjælp af spørgeskemaer og kvalitative interviews, hvis resultater kan læses i to rapporter med fællestitlen »Evaluering af 10. klasseloven«. Er man til den store solide gennemgang, kan man læse baggrundsrapporten på 188 sider, men vil man blot have et hurtigt overblik over resultaterne, kan man læse rapportens hovedresultater i et sammendrag på blot 60 sider.

Den overordnede konklusion fortæller, at intentionerne med loven og bekendtgørelsen i det store og hele lykkedes, som uddybes med primært at se på den forbedrede vejledning af de unge i 9. og 10. klasse. Her ses det, at det således primært er elever, der endnu ikke er parate til at vælge en ungdomsud-dan-nelse, der i dag vælger at gå i 10. klasse. Det viser sig også, at det er denne gruppe unge, som har fået det største udbytte af den obligatoriske uddannelsesplan, sammenlignet med andre elevgrupper i 10. klasse. Rapporten viser desuden, at 10. klasse i dag er betydeligt anderledes, end den var før lovændringen i 1999. Dette skyldes blandt andet etableringen af 10.-klasse-centre og udviklingen af efterskolernes 10.-klasse-tilbud, som nu er gjort mere fokuseret på studieforberedelse. De strukturelle ændringer har også ændret på den pædagogiske praksis, således at det 10. skoleår nu kan tilrettelægges mere individuelt efter den enkelte unges behov og ønsker.

Ud fra en såkaldt klyngeanalyse har man identificeret tre klynger af elever: 1) de uafklarede unge (30 procent), 2) de, som er i tvivl om, hvorvidt de magter gymnasiet (40 procent), og 3) de stærke unge, der ved, hvad de vil, men som gerne vil have et år på en efterskole (30 procent). Samtidig med udskillelsen af de tre elevgrupper viser det sig, at det er svært at få ordentligt fat på de elever, som er skoletrætte, og som har store vanskeligheder fagligt og socialt, da 10. klasse sigter efter en relativt bred målgruppe, som i frivillighedens navn måske tager det lidt for givet, at de unge er undervisningsegnede.

Overordnet konkluderer Rambøll, at lovens intentioner er indfriet på de fleste områder, og at 10.-klasse-centrene fungerer godt. Langt de fleste elever oplever, at deres personlige modenhed er styrket undervejs i forløbet. Det er igen de svageste elever, der oplever den mindste afklaring med hensyn til deres fremtidsvalg, hvilket er sørgeligt, men ikke særligt overraskende. Desuden er vejledningen blevet bedre, mens det målrettede arbejde med den personlige uddannelsesbog, som igang-sættes allerede fra 6. klasse, ikke helt er blevet gennemført på alle skoler og af alle lærere. Eleverne (og nogle lærere) tager det ikke helt alvorligt, konkluderer undersøgelsen. Det er et flot stykke pædagogisk udviklings- og evalueringsarbejde, som lærere i folkeskolens ældste klasse nok vil kunne have glæde af at læse.