Eva-undersøgelse: Skolen lukker sig om sig selv

Der er en særlig måde, hvorpå man forstår skolen, og hvorpå skolen forstår sig selv. Flere parter i undersøgelsen fortæller, at når man foreslår alternativer, kommer man til at stille spørgsmålstegn ved skolens fundament, ved dens måde at organisere sig på, forstå sig selv på og se sin opgave.

For eksempel mener både lærere og pædagoger, at skemaet er en rigid struktur, der har konsekvenser for den måde, der kan undervises på og for det indhold, der kan fylde i elevernes hverdag. De efterspørger muligheder for at kunne bryde skemaet op og tænke ud over det. Men samtidig er det forbundet med manglende kontrol for lærerne og en usikkerhed i forhold til, om man så når igennem pensum. Og netop det kobler lærerne tæt med, om eleverne så lærer det, de skal, står der i Eva-rapporten.

For pædagogerne bliver skemaet en forhindring for at tænke nyt og anderledes. Skemaet bliver synonymt med skolens organisering. Forskerne fremhæver, at der er en særlig logik i skolen, der er svær at udfordre. "Det at tænke i logistik, struktur og at få "det hele til at gå op" er blevet så indgroet et kulturelt træk i skolens selvforståelse, at hvis der stilles spørgsmålstegn ved dette, virker det som om, man stiller spørgsmålstegn ved hele skolens fundament", siger rapportens forfattere.

De mener, at skolen har en tendens til at gøre, som den plejer. Desuden påpeger de, at der er en særlig kollegial kultur i skolen, der kan virke begrænsende for forandring, kritik og nytænkning, og dermed for skolens udvikling og lærernes professionelle faglighed. Den kollegiale kultur er venskabelig, og forskerne mener, at det kan betyde, at lærerne fastholder hinanden i at agere, som de altid har gjort. Altså er støtten og opbakningen til kolleger således en begrænsning for den faglige udvikling, fordi man holder igen med kritik overfor hinanden. Forskerne taler om, at skolen er lukket om sig selv og bør åbne sig mere for det omkringliggende samfund.

Mangler evidensbaseret viden Eva-undersøgelsen har også et kapitel om ny viden. Hvilke behov aktørerne har. For eksempel siger praktikerne i skolen, at de mangler viden om, hvad der virker på en række områder. En lærer påpeger ifølge undersøgelsen, at "vi går rundt og gør noget, fordi vi tror, det er det bedste, eller fordi det er det, vi plejer at gøre, men vi ved faktisk ikke, hvilken virkning det har". Rapporten viser, at sådan har både praktikerne og lokalpolitikerne det. Næsten halvdelen af lærerne siger, at de finder det svært eller overvejende svært at sikre, at undervisningen baserer sig på evidens-baserede undervisningsmetoder. De vil gerne have mere evidensbaseret viden om fag, metoder og undervisningsformer.

Skolens brugere: Inklusion er en af de store udfordringer

Tre fjerdedele af lærerne efterspørger et mere solidt fagdidaktisk fundament i de fag, de underviser i som ikke-linjefagsuddannede og halvdelen af lærerne savner et solidt fagdidaktisk fundament i de fag, de underviser i som linjefagsuddannede.

"Et stærkere fagdidaktisk fundament er en forudsætning for at kunne differentiere undervisningen, for når man er godt inde i sit fag, har man lettere ved at imødekomme en heterogen elevgruppe", skriver Eva. Både lærere og forskere understreger også vigtigheden af at få viden om, hvordan it og digitale medier kan bruges didaktisk og pædagogisk til at forbedre kvaliteten af undervisningen. Samme to grupper nævner, at lærerne på kort tid præsenteres for mange skiftende retninger, som de dårligt har tid til at gøre sig erfaringer med, inden de oplever at skulle forholde sig til en ny omgang ny viden.

Samtlige parter i undersøgelsen - lærere, pædagoger, elever, forældre, skoleledere, skolechefer og forskere - vurderer, at der er behov for mere viden om, hvordan børn lærer mest muligt og hvordan man politisk og ledelsesmæssigt bedst støtter op. Alle parter ønsker mere viden om, hvordan man differentierer undervisningen og mere viden om arbejdet med børn med særlige behov. Også viden om hvordan man fremmer elevernes motivation og om kobling mellem elevpræstationer og god ledelse bliver efterspurgt af alle parter.

Lærerne savner desuden kvalificeret sparring på deres undervisning og kollega-observation, så de bedre kan udvikle deres undervisning.