Europas religion

En gang imellem er det godt at få rusket op i indgroede forestillinger, og hvis man har mod på dét, er religionshistoriker Lasse Brandstrups bog lige sagen.

I en grundig, meget kompetent og sproglig velformuleret gennemgang blotlægges kristendommens historie og dermed europæerens forestillingshistorie om, hvordan tilværelsen skal anskues.

Brandstrup viser, at udviklingen fra tro på Gud til tro på mennesket for europæeren uproblematisk lader sig gøre, da alle tilværelsesspørgsmål er besvaret én gang for alle - af kristendommen, og at svarene opfattes med samme gyldighed for alle mennesker. Problemet er blot, at nok er Gud gennemskuet og derfor afskaffet, fordi han er et produkt af den menneskelige bevidsthed, men hele europæerens tilværelsestolkning, som er skabt i forhold til dette gudsbillede, er blevet stående. Gudstanken og troen er forkastet, fornuften er det dominerende, og mennesket er blevet altings mål. Dermed er mennesket, med sin af fornuften producerede teknologi, blevet herre over naturen, og en ny tro på- eller overbevisning om - den menneskelige formåen og om videnskaben som en størrelse, der altid kan redde os, er blevet folkeligt fælleseje. Denne forestilling eller tro, skaber kollektiv mental tryghed, og det er og har vel altid været religionernes funktion, og er det fortsat i den gudsfornægtende religion, som kaldes ateisme.

Men ateismen er ikke opstået ud af den blå luft eller fornuftige overvejelser. Ateismen er et produkt og en konsekvens af den germanske udgave af kristendommen. For at kunne forstå ateismen og for at kunne formulere dannelsesmål i en skole, som på en gang er neutral i forhold til en mulig eksistens af en Gud og samtidig (og med god ret!) er dybt præget af en kristen tilværelsestydning, ja, der kan Brandstrups gennemgang føre til både kvalificeret indsigt, selvransagelse og kvalitetsløft i formuleringer og handlinger.

Bogen være hermed anbefalet!